75 / 238
64
HAFNIAS BESTYREL SE S FOR IIOLD
«Antages, man dør ikke altid dera'». Han var maaske selv den, der
morede sig mest over dette og lignende smaa Paafund, som han
gerne selv henledte andres Opmærksomhed paa. Det morede ogsaa
Thiele i høj Grad, naar det lykkedes ham i sine Medhjælperes Ar
bejde at finde en mindre Fejl. Hvis Fejlen ikke skyldtes Sjuskeri
eller ren Dumhed, men hørte til de hændelige, straalede Thiele af
Fornøjelse, naar han præsenterede den for Synderen; i hans For:
nøjelse var der dog ikke Gnist af Malice. Han
kunde vel
blive baade
hidsig og stædig, men det hændte meget sjældent og glemtes hurtigt,
fordi han respekteredes saa højt for sin eminente Dygtighed og for
sin Karakters Renhed, og fordi han var saa afholdt for den virkelige
Venlighed og Godhed, han viste sine underordnede. I de senere Aar
af sin Direktørtid havde han lor Skik nu og da at sætte sig ind i
Personalets Spisestue for at underholde sig med Funktionærerne,
medens de spiste Frokost; han ønskede nemlig at kende alle saa
nøje som muligt. Kort før sin Død 1910 samlede han Halnias Per
sonale til en Festlighed hos Wivel; ved denne Lejlighed udfoldede
han ret sin Elskværdighed; han holdt en Mængde Smaataler og mo
rede sig saa godt som nogen anden af Deltagerne, hvad ikke vil sige
saa lidt. Netop den Aften blev han imidlertid syg, og Festen maatte
afbrydes før beregnet. Sygdomsanfaldet var det første alvorlige Var
sel om den Sygdom, som et halvt Aar efter skulde lægge ham i Gra
ven. Han døde den 26. September 1910. Med ham mistede Hafnia
den sidste af sine Stiftere, og med fuldeste Ret kunde Kontrolkomi
téens Formand i det Møde, hvor Meddelelsen om Thieles Død gaves,
sige, at Thiele «lige siden Stiftelsen havde ydet et fortjenstfuldt og
betydningsfuldt Arbejde for Selskabet, hvorfor dette skyldte ham
den allerstørste Erkjendtlighed».
Som allerede foran nævnt var Dr. phil.
J .
P.
Gr am
i 1896 indtraadt
i Direktionen som dennes tredie Medlem. Under dette Skrifts Af
snit om Hafnias Personaleforhold omtales det, at Gram havde været
Selskabets Beregner siden 1875, men i 1890 havde forladt Hafnia,
da Ulykkesforsikringsselskabet
Skjold,
hvis Direktør han var siden
dets Stiftelse, krævede hele hans Arbejdskraft. Hafnia vidste altsaa
nøje, hvad det gjorde, da det igen knyttede Gram til sig. Mærkelig
nok kom Forslaget om Grams Valg ikke Ira Direktionen
Gram
var dog Thieles gode Ven, og nogen Uenighed mellem Direktionen
og Gram havde der saa vidt vides aldrig været — og det kom den
endda vistnok ikke helt belejligt. Hvem Thiele og Skibsted havde
tænkt paa som Kandidat til Direktørstillingen, kan ikke nu algøres;
men Gram blev i hvert Fald ikke nævnt, før Forretningsfører Ramm
i et Kontrolkomitémøde bemærkede, at han fandt det underligt, at