BarbervæsenetDanmark

ved Salget af et Amt skal betales 150 Rdl. til Kongens Kasse, sattes

under Debat og der forhandledes, om Amtet skulde gaa ind paa

dette Forlangende eller det skulde søge om fuldstændig Efter

givelse hos Kongen. Der besluttedes som Svar, at saafremt Amterne

vilde blive saaledes haandhævet, saa de atter sættes i god Stand,

da vilde de gaa ind paa den forlangte Sum. Saavidt skønnes var

Resolutionen altsaa en Følge af, at Amtet nægtede at indgaa paa Ud

redelsen af den aarlige Recognition. Summen nedsattes til det halve

af det sædvanlige i Stedet for helt at blive strøgen.

. Maj 1743 bekendtgjortes altsaa af Magistraten den foran

omtalte »Plakat angaaende hvad enhver ny Chirurgus her i Sta

den, saa vel som andre Stæder til Hans Majestæts Casse skal betale,

saa og hvad enhver der bliver examineret skal betale, og hvad en

hver Amts-Mester til Amphitheatri Underholdning, saavel som Barber-

Svenne skal betale efter at kongl. Reskript til Kjøbenhavn Magistrat

af 3. Maj 1743.«

Herved var altsaa Indskuddet for den nye Amtsmester sat ned

til 100 Rdl. foruden ved Eksaminationen 20 Rdl., der dog erstattedes

ham ved Amtsoptagelsen. Denne Ordning var dog ikke Amtet tilpas,

mindre maaske for Afgiftens Skyld som fordi Friheden til at sælge

ikke dermed opnaaedes. Det indgav derpaa i Løbet af det kom

mende Aar til Kongen en Forestilling, hvori det fremhæver, at en

hver af Amtsmesterne havde med stor Bekostning indkøbt sig i Bar

beríavet og Amterne i omtrent 60 Aar været agtede som fri Ejen

dom, som ikke alene til den Højstbydende er bleven solgt fra Mand

til Mand, men ogsaa i Trangstilfælde pantsat for rede Penge lige

indtil Forordningen af 1736 udkom og med den de deri paabudne

Afgifter. Hermed indtraadte saa det Forhold, at Amterne, der før

den Tid havde haft 600—700 Rdlrs. Værdi for Mesterne og deres

Arvinger, nu aldeles havde tabt denne. Det stillede sig endog saa

ledes, skønt der 31. Aug. 1737 var bevilget, at de nuværende Mestere

maatte nyde Erstatning af deres Efterfølgere og Afgiften i 1743. 3.

Maj var nedsat til 100 Rdl., at intet Amt efter den Tid var bleven

solgt, ja, om Arvingerne vilde overlade deres Amt for slet intet, havde

det endda ikke været muligt, at faa den ledige Plads besat. Bar

bererne frygter, at Lavet derfor plat vil uddø, hvorfor de andrager

Kongen om at erholde tilbage de samme Rettigheder og Privilegier,

som Artiklerne af 29. April 1684 hjemlede dem, saa de frit kan sælge

deres Amter til den »kunsterfarne« Barber, der vil betale mest.