99 / 372
gers Side, ikke i Stand nu, Amtet maatte endnu en Tid øve sig i
Taalmodighed.
Under Sagens Behandling i Kollegiet blev der fra dette tilsendt
Amtet til Erklæring et Skrift, som var forfattet af Simon Crüger, ved
rørende nogle Punkter i den projekterede Medicinalforordning
0111
Kirurgien og Kirurgerne, Punkter, Crüger muligt har villet haft ændret
eller tilføjet, og, som efter Amtsprotokollens Sigelse, »ganske tager
Sigte paa Lavets Ruin«. Hvad disse Punkter har handlet
0111
, saa-
vel som Indholdet af Amtets Erklæring, omtales ikke. Kun hedder
det: »at vi skal besvare Hr. Crügers Skrift paa alle Punkter, fornuf
tigt, viseligt og udførligt, hvilket er alle Underskrivernes faste Vilje.«
Svaret skulde underskrives af alle Amtsmestere, »med vor egen Haand«.
Der hengik nu godt halvandet Aar og det ses, at Amtet har været
paa Færde igen med en Ansøgning, formodentlig i et tilsyneladende
berettiget Anfald af Utaalmodighed. I Slutningen af Aug. 1742 af
holdt det nemlig et overordentlig Møde i Anledning af en Skrivelse,
dat. 23. Aug., som af Geheimeraad Holstein var sendt til det medi
cinske Kollegium som Svar paa denne dets Ansøgning. Kollegiet
skulde bekendtgøre »for de gode Herrer af Amtet,« at Kongen paa
Lavets Ansøgning havde resolveret Eftergivelse af de 300 Rdl., som
den ny Mester havde at tilsvare hans Kasse. Dette var dog kun
med et vist Forbehold, thi Kollegiet fremkommer med en Henstilling
om, hvor meget Amtsmesterne imidlertid aarligt som en Récognition
kunde erlægge, En for Alle og Enhver for sig selv. Herom skulde
de skriftlig indgive Underretning til Kollegiet, der da skulde lade
den gaa videre til Holstein. Amtet besluttede i sit Svar paa dette
Tilbud og denne Henstilling, at forestille med gode og grundige Mo
tiver, at det ikke saa sig forbunden til nogen Afgift i den Henseende.
Det bestemtes ligeledes, i en Redegørelse til Holstein, at paavise andre
Omstændigheder, der var til Skade for Amtet, for at dets miserable
Tilstand kunde blive rigtig bekendt for ham. Protokolreferatet slut
ter med følgende Udtalelse: »Om endskønt denne Ansøgning vil kræve
forskellige Bekostninger, har Amtet enstemmig aftalt intet at spare,
men paa enhver mulig Maade stræbe efter, hvad der kan geraade
til Lavets Opkomst og Bedste.« 5. Nov. 1742 holdt Amtet atter et
særligt Møde i Anledning af en, gennem Kancelliforvalter Grau mod
taget, kgl. Resolution vedrørende en af Amtet indgiven Ansøgning,
formodentlig den, der besluttedes i Mødet den 28. August som Svar
paa Skrivelsen af 23. s. M. Resolutionen, soin gaar ud paa, at der