94 / 372
besvare Crugers Begæring »med saadanne Grunde, hvormed vi lovligt
kan bevidne, at Oldermand og Bisiddere, i Følge en Flertalsbeslut
ning, repræsenterer hele Amtet, og at saaledes ingen anden Under
skrift end disses er nødvendig, som det forlængst er Skik og Brug i
alle Lav«. Amtet fandt det derpaa for godt at give deres Tillidsmænd
ubegrændset Fuldmagt, hvad den Crugerske Affære angaar, for at det
ikke skulde være nødvendigt at ulejlige Mesterne uden i særlige Til
fælde.
Kommissionen afgav nogle faa Maaneder efter en Betænkning,
der af Kongen approberedes ved et Reskript af 28. Juni 1737, hvori
den i Crugers Favør udførlig imødegaar de i Besværingen af Fakul
tetet anførte »Gravamina«, og skarpt tilbageviser de fleste af Barber-
lavets, der »for en stor Del befindes at være af ganske ringe Impor
tance«. Den angiver Ankeposternes Antal til 8 ialt, men i et Amts
møde, der afholdtes i de sidste Dage i Oktbr. 1736, i Anledning af
nogle fra Kommissionen tilsendte Breve, besluttede Amtet, at Ansøg
ningerne skulde bestaa af 3 Poster, nemlig en 1ste, om at opnaa
Erstatning for Arvingerne til Amterne, en 2den: Svar paa Hr. Crugers
Besværinger, der altsaa muligt har omfattet flere Punkter og en 3die:
Hæmning af Fuskeriet. Kommissionen gaar imidlertid let over de
første 6 Poster, hvis Indhold ikke røbes, idet den udsiger, at de
første 2 benægtes af Generaldirektøren og bevises ikke af Amtet, og
hvad de fire følgende Poster angaar, da var det ønskeligt, at Amts
kirurgerne vilde tage lidt mere Hensyn til det almindelige Bedste og
den kirurgiske Videnskabs Opkomst end til deres egne private Inter
esser. Hellere kappes med Generaldirektøren »til et saa nyttigt Øje
mærke og paa en saadan Maade, som han har foreslaaet«, end at
modarbejde ham, »især da han ikke skal have anmodet dem om
Noget, som kan hindre dem i deres havende Praxi eller sætte dem
i ringeste Bekostning«. Den 7de Post drejer sig om Regiments- og
Divisionskirurgernes Feltkister og »den 8de Besværingspost menes at
være ganske ugrundet, saa som de have ingen Grund til deres Mis
tanke, at Generaldirektøren skulde favorisere nogen Fusker«. Amts-
mesterne kan ikke forlange, at Criiger skal oplede og tiltale Fuskere
og Bønhaser, Lavsartiklerne udviser, hvorledes det skal ske, derefter
bør de rette sig, Direktøren hindrer dem jo ikke deri. Sluttelig gør
Kommissionen nogle velvillige Indrømmelser, idet den foreslaar, at
Afgiften paa de 300 Rdlr. til Kongen skal bortfalde og Kirurgerne til
Gengæld erlægge mindre Gebyhrer enten, naar de blev eksaminerede