Previous Page  97 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 97 / 372 Next Page
Page Background

86

at Amtet indgik med en Skrivelse til Kongen, hvori det forestillede

ham dets Længsel efter at faa Tingene afgjort. Følgen heraf blev

ogsaa, at der kom Liv i Kommissionen, i hvilken nogle Nyvalg fore­

toges. Justitsraad

Højer

, der havde været Sjælen i Kommissionens

første Levetid, var nemlig død i August 1739 og efterfulgt af

J. S.

Carl

som Formand for Kommissionen. Ligeledes var der i denne

indtraadt to andre Læger, Livmedikus

Laub

og Hof- og Livkirurg

Mensing,

saaledes at dens oprindelige Sammensætning nu fuldstændig

blev forandret.

De nyvalgte Kommissærer lod ved en Skrivelse meddele Amtet,

at Kongen havde befalet afdøde Højers Enke at udlevere alle Doku­

menter og Akter angaaende Sagerne til dem, for at de til deres Un­

derretning kunde betjene sig af disse. I denne Skrivelse blev der

tillige forlangt af Amtet, at det til Kommissionen skulde indgaa med

de Besværinger, det havde at gøre mod Generaldirektør Criiger, end­

videre med Beviser, Ansøgninger og Privilegier, alt inden 18. Dec.,

paa hvilken Dag Kommissionen havde besluttet at holde sit første

Møde. Hovedposten i Amtets Indlæg var Begæringen om »en fuld­

stændig Refusion uden nogen Afgift for vore Amter for os, som for

vore Efterfølgere«. Om de øvrige Indlæg oplyser Amtsprotokollen

intet, og om Amtets Stilling til den ny sammensatte Kommission

vedtoges det paa nærværende Tid, at overfor denne skulde ogsaa

Fuldmagten af 4. Nov. 1736 staa ved Magt.

DET M ED IC IN SK E KO LLEG IUM .

Inden en Maaned efter det først afholdte Møde kunde Kommis­

sionen indsende en Forestilling til Kongen med de foreløbige For­

slag, og lige tre Uger derefter gav Kongen Ordre til at forfatte en

Anordning paa Grundlag af disse. Frugten af Kommissionens Ar­

bejde blev da Forordningen af 9. April 1740 om Oprettelse af et

medicinsk Kollegium, under hvilket alt, hvad der vedkom »Medicinen

med de dertil hørende Videnskaber« blev henført.

Selve Forordningen var ikke efter Criigers Hoved og endnu mindre

til Glæde for Barberamtet. For Criigers Vedkommende fordi den gik

ud paa at svække Virkningen af »hans Anordning«, som Anord­

ningen af 1736 er bleven kaldt, og derigennem- altsaa hans hele Stil­

ling, og for Barberamtets, fordi der ikke i ringeste Maade var taget