BarbervæsenetDanmark

toren sluttelig dømt »for sin grove og usømmelige Stævning, til, baade

paa Byting og Raadstuen, at erklære Henrik Meine, at han ej vidste

med ham noget andet end det, som en ærlig Mester vel sømmer og

anstaar«, og maatte desuden bøde 30 Rdl. til Christianshavn Kirke228).

Selve Kærnen i denne Sag, Doktorens Indblanding i Barberens Kur,

blev der ikke rørt ved. Men det mærkelige ved Sagen er, at medens

Barberens Angreb paa Doktoren, der i Følge dennes Indlæg formede

sig til et voldeligt Overfald paa ham, haanlige og ærerørige Ord saa-

vel mod ham, som mod alle Doktores overhovedet, Dutning, Udfor

dring til at slaas med ham og Trusel om, »at køre et Instrument

udi Livet paa ham«, af Retten lades uænset, dømmes Doktoren for

sine kraftige Udtalelser til, baade at afgive Æreserklæring og betale

Bøde for de Ord, han haver skrevet. Barberen maa aabenbart i det

Reale have haft Rettens Sympathi, som sikkert ikke mindre har

bundet i Domstolens Erkendelse af, at han var i sin fulde Ret til at

føle sig krænket over, at hans Lægeautoritet blev underkendt ved

Tilkaldelse af en medicinsk Læge og ved dennes Omstødelse af hans

Behandlingsmaade. Denne Henrik Christian Meine, tidligere Regi

mentsfeltskærer ved Oberst Teclenburgs Regiment, fik 10 Sept. 1684

Kongens Tilladelse til at blive optaget i Barberamtet, hvis der var Plads

ledig229). Forøvrigt melder Historien, at Meine 19. Febr. 1704 af

Kongen blev tilladt for tredje Gang at føre Vidner paa behørige Steder

til nærmere Belysning af en Sag, han havde med en Del Barbersvende,

der havde overfaldet ham i hans eget Hus 230).

KIRURGERNE.

DET ANATOMISKE THEATER.

I den første Trediedel af det 18. Aarhundrede indlededes en

Reform paa Kirurgiens Omraade af en Mand, der, ligesom førnævnte

Johannes de Buchwald, oprindelig var udgaaet fra Bartskærernes

Lejr. Denne Mand er

Simon Criiger,

og Reformen bestod i et ændret

Grundlag for Kirurgernes Uddannelse. Han i Forening med

J. A.

Mensing,

begge Kirurger altsaa men staaende udenfor Amtet, bevirkede

Oprettelsen af en Læreanstalt for Kirurger, som kaldtes Amphithea-

trum anatomicum et chirurgicum. Ved denne Anstalt, der oficielt

oprettedes ved en kgl. Anordning af 30. April 1736 og som var be-