87 / 372
78
Oktbr. s. A. en ny Ordre fra Kongen, i hvilken han udtaler som sit
Ønske, da Staden formedelst Pesten er bleven fattigere paa Indvaanere,
og især paa Haandværkere, »at Kommissionen med hverandre flittig
confererer og grundig overvejer, om det skulde være tjenligt, at Lau-
gene blev ophævet og Enhver tilladt at ernære sig af det, hand haver
lært, som hand bedst kunde« eller, hvorledes Kommissionen nu vil
finde det rettest, for at det kan blive »taaleligere og lettere for dem,
som ville for Mestere i Laugene indtages, end det nu omstunder er« 223).
Tanken om at ophæve Lavene og indføre Næringsfriheden blev dog
ikke gennemført. Derimod blev der ved Oprettelsen af Frimester-
institutionen, Reskript af 23. Oktbr. 1713, aabnet Adgang for en Del
Svende til selvstændig Virksomhed, uafhængig af Lavene. Reskriptet
tillod nemlig, at der ved ethvert Fag, paa hvilket der var Lav, maatte
være en eller to Frimestere, hvilke hver maatte holde en Svend, men
ikke oplære Drenge224), en Tilvækst, Lavene selvfølgelig ikke blev
glad for, saa meget mere, som Antallet af Frimesterne for flere Fags
Vedkommende blev overskredet. Om Reskriptet ogsaa forskaffede
Rarberlavets Mestere Frikonkurrenter skal lades usagt225); man træffer
ikke paa saadanne i de forskellige Skrifter. Derimod har vi jo under
Pestmesterafsnittet gjort Rekendtskab med »Barberfrimester Kock«,
men dette Tilfælde er ogsaa enestaaende og beror maaske paa en
Fejlskrivning i Mansas store Pestmonografi.
At Lavet vogtede paa, at dets Privilegier ikke blev gaaet for
nær eller at ikke nogen Uregelmæssighed fandt Sted, som stred mod
Ordet og Aanden i de Rettigheder, som Artiklerne forlenede det med,
ser man i den Modstand Lavet ydede, naar Staten favoriserede en
eller anden Medbejler, eller, naar en Lavsmester f. Eks. fandt paa at
bryde det en Gang anordnede. Saaledes i sidste Tilfælde da i 1690
en Barber
Gert Ehlers
vilde flytte fra Christianshavn til Kjøbenhavn.
Lavet meldte sig da straks med et Andragende til Kongen, som gav
det Medhold i, at en saadan Flytning ikke var i Overensstemmelse
med Ehlers »Forskrivelse« og med Privilegierne. Magistraten fik
samtidig Paalæg om at haandhævde disse, saa der til disses Afbræk
og Skade Intet foretages*26). Eller i 1702, hvor en lignende Historie
gentoges, men rigtignok med det modsatte Resultat. Her er Lavet
ogsaa imod, at en Barber,
Jacob Otto Rud,
vil flytte til Kjøbenhavn.
Denne paaberaaber sig i et Andragende til Kongen, at han vil flytte,
fordi han ikke kan ernære sig paa Christianshavn, at han er Lavs
broder og har betalt sin Amtsrettighed ligesaa dyrt, som de, der