BarbervæsenetDanmark

skal for dem konfiskeres uden derfor at nyde nogen Betaling.« Un

der samme Straf maatte Amtsmesterne heller ikke vægre sig ved at

betjene Lazaretterne. For at kunne betjene disse, skulde de ogsaa

være betænkt paa straks at forsyne sig med Svende fra fremmede

Stæder. Sluttelig vil Kongen, at alle Barberer, deres Svende, Bar

berer udenfor Amtet og Apothekersvende uden Tjeneste skulde under

højeste Straf paa Liv og Gods være forpligtet til, saa længe Epide

mien varer, paa Kommissionens Anmodning at gjøre Tjeneste, hvor

behøves212).

Til Pestlazaret havde Sundhedskommissionen lejet en ved Sorte

dam beliggende Gaard, der tilhørte Begimentskvartermester

Wodrof.

Efter tvende forgæves Forsøg paa at faa en Medikus til at overtage

Lægeposten ved samme, overdroges denne til Bartskær

Joh. Mich.

Kyhl

fra Mark-Brandenborg som Overmester, medens

Daniel Ulrich

fra Bergen ansattes som Sekondmester. Kyhl vægrede sig imidlertid,

da det kom til Stykket, ved at overtage Posten, saa Kommissionen

maatte true ham med Arrestation, for at faa ham til at give efter.

Betingelserne, paa hvilke de to Barberer ansattes, var henholdsvis 30

Rdl. om Maaneden i Løn samt 5 Rdl. 2 Mk. i Kostpenge og 20 Rdl.

i Løn og til Kost213). Endnu hengik der nogle Dage før Kyhl og

Ulrich bestemte sig til at overtage deres nye Bestillinger og imedens

henlaa Patienterne vistnok uden, at der blev ydet dem noget Læge

tilsyn. 18—20 Dage efter Overtagelsen af Pladserne døde baade Kyhl

og Ulrich af Pesten. Ligeledes døde flere Barbersvende, der ogsaa

gjorde Tjeneste ved Lazarettet, og disse var det for Kommissionen

saa meget vanskeligere at faa erstattet, »da en stor Del var med

Flaaden, andre med Armeen og allerede mange ved Døden i denne

svage Tid ere afgaaede«. Kyhls Afløser blev

Lazonde

, der ganske

kort efter afløstes af Barberfrimester

Kock.

Denne skildres som en

duelig og paapasselig Læge, om hvem Sundhedskommissionen gen

tagne Gange skal have udtalt sig særdeles anerkendende. Han blev

dog senere afskediget paa Grund af usømmelig Opførsel, hvori

den bestod nævnes ikke. Derimod indløb der Klager til Sundheds

kommissionen over, at Utugt, Klammeri, Slagsmaal o. m. a. skulde

have taget Overhaand i Lazarettet. Vaagekonerne beskyldtes for at

have bestjaalet de syge og døde, de syge for at bestjæle hinanden

indbyrdes og Barbersvendene for at udpresse Penge af de syge for

Medikamenter.

Ogsaa mod Barberernes Forhold udenfor Lazaretterne skal der