BarbervæsenetDanmark

være rettet Klager. »Det er en historisk Kendsgærning,« skriver

Mansa (S. 108), »at flere af de Pestchirurger, der skulde betiene de

Fattige, i højeste Maade forsømte denne deres Pligt.« Saaledes skal baade

nævnte Ms. Anders Baltzersøn og Røtke Køster af Kommissionen

have faaet alvorlige Irettesættelser, »fordi de ikke vilde komme til

de Syge og betiene dem i deres Svaghed«. Sidstnævnte truedes endog

med Tiltale og Straf. Hvorvidt Beskyldningen mod Barbersvendene

er sandfærdig faar staar hen. Kommissionen udtaler sig i en Skri

velse ligesom lidt tvivlende, naar den siger: »dersom det er sandt at

Barbererne tage for Medikamenter Penge af de Syge, saa vil de kunde

vente sig Straf«; og med Hensyn til, at Pestkirurgerne skulde have

forsømt de syge, giver denne Omstændighed maaske ikke særlig An

ledning til Forundring214). Thi naar Døden mejer ned rundt omkring

og den ene efter den anden af Kaldsfællerne rives bort i ganske kort

Tid, saa tjener det til Undskyldning om nogen Pestbarber da har

betænkt sig, inden han vovede sig ind i disse Pesthuller, som de

fattiges Hjem vel næppe i ringere Grad end de riges maa have været.

Mansa føjer selv til, at »inden faa Uger, ja inden faa Dage«,

var alle de den 12. Aug. ansatte 6 Pestkirurger reven bort af Syg

dommen og rimeligvis ogsaa mange af Svendene. De faa Barber-

mestere, som erstattede og traadte istedetfor de afgaaede, fulgte snart

efter. Tilbage af Kjøbenhavns daværende 20—21 Amtsmestere blev

da kun de enkelte, som paa anden Maade var beskæftiget i Kongens

og i Kommissionens Tjeneste, nemlig de kongelige Hofbarberer, vist

nok 2, Kirurgen paa Søkvæsthuset

Kay Metzgen

og paa Krigshospi

talet

J. v. Aspern,

hvilke var fritagen for Tjenesten som Pestkirurger.

Til at bøde paa denne Lægetrang skete der først Henvendelse til

Provinsbyerne om Mestere og Svende, men uden Resultat. Senere

hen i Tiden lykkedes det dog, til dels, som foran oplyst, ved Older

mand v. Asperns Bestræbelser, at faa et Antal Kirurger fra Hamborg

og andre Stæder, hvorved det altsaa blev muligt for Kommissionen

atter at faa Byens 6 Distrikter besatte med de fornødne Mestere og

Svende. De ny ansatte Mesteres Navne var

J. H. Kløeker, J. F. Sieg-

fried, J. F. Ritmeister, H. J. Richter, J. Nordenbruch, N. Jensen,

afd.

Ansorges Stedfortræder, og

J. G. Deben.

Fire af Mesterne fik 2 Svende

hver til Assistenter og den femte 1 Svend. Som Betegnelse for hvor

disse Pestkirurger havde Bopæl, blev det paalagt enhver af dem som

Skilt at udhænge et Stykke rødt Dug udenfor deres Dør. Skønt

Pesten paa nærværende Tidspunkt, Midten af Sept., var i stærk Af