BarbervæsenetDanmark

ved 20,000. Ogsaa her, ses det, er der gjort Anvendelse af Bart-

skærerne soin Pestbarberer. Barberamtet eller, som det efter 1685

kaldtes, Societas Chirurgica, bestod af 18 Mestere foruden Svende og

Lærlinge205).

I Helsingør var i Pestaaret den hele Sygepraksis næsten udeluk

kende paa Bartskærernes Hænder. De maatte besørge de foreløbige

Besigteiser, tage de syge i Kur, forordne Medicin og uddele præserva-

tive Midler, føre Liggelister og optage Fortegnelser over de Afdødes

Efterladenskaber m. m.206), alt under en medicinsk Læges Ledelse.

Her var det navnlig en Barber

Lindorf,

som under hele Perioden

gjorde sig meget fortjent, men han døde maaske som Offer for Pesten,

inden denne endnu var ophørt.

De Krav, der under Pestudbrud stilledes til Bartskærerne, var

som vi her ser ingenlunde faa, og navnlig Pesten 1710—11 lagde

meget Beslag paa disse. Den Omstændighed, at de medicinske Læ

ger, som de har faaet Skyld for, flygtede fra Byen, gjorde jo kun

Bartskærerne Arbejdet mere uoverkommeligt. Lægenøden var ogsaa

uhyre stor, og der maatte da tyes til den Hjælp, som de andre Ki

rurger, Feltskærerne og Operatørerne, kunde yde. I Helsingør var

Lægemanglen saa stor, at foruden Lægen og Bartskæren endog Apo-

thekeren og Regimentsfeltskæren maatte gøre Tjeneste. Da Sygdom

men trak ud til midt ind i 1711, skete der Henvendelse til Kjøben-

havn om medicinsk og kirurgisk Assistance, men denne By formaaede

ikke at yde nogen, da alle Lægekræfter forud var optagen. Ligesaa

gik det Lybæk, fra hvilket Sted man ogsaa ønskede en Barber til

Hjælp 207). Tilstanden i Kjøbenhavn maa som Helhed have været

ubeskrivelig hin Sommer, blottet som denne By i enhver Henseende

var ikke alene paa Læger, men ogsaa paa andre Hjælpemidler. Syge

huse manglede tildels, ligesaa Sygeplejere og Mandskab til at bort

bære de døde. For ikke at tale om de slette hygiejniske Forhold.

Dertil kom, at der den Sommer herskede en utaalelig Hede, der sik

kert ogsaa bidrog til Sygdommens store Udbredelse. Bartskærernes

Stilling maa ikke have været lystelig og Hervet som Pestmester ikke

videre tiltalende.

I de første Dage af Juli 1711 var Pesten i god Gang paa de for

skellige Steder i Kjøbenhavn. Den 7. s. M. udgik der en kongelig

Skrivelse, hvori Frederik den Fjerde befaler Oldermanden og samt

lige Amtsmestere i Barberlavet, at de, hver Gang Stadsfysikus Eichel

begærer det, med deres Svende skal indfinde sig hos ham og forrette,