BarbervæsenetDanmark

forskaffe til Flaadens Fornødenhed tre Overbartskærere til at betjene

Slagskibene, fem Sekond- og seksten Underbartskærere188).

Da der i 1699, ifølge en kgl. Skrivelse til Kjøbenhavns Magistrat,

blandt Bønderne i Kjøbenhavns Amt var opstaaet »en meget hæslig

Svaghed«, som, efter hvad der er forestillet Kongen, hvis der ikke i

Tide findes paa Midler, der kan fordrive den, vil foraarsage mange

af Bøndernes Undergang, saa befaler han, at Magistraten skal kalde

Oldermanden for Bartskærlavet op og give ham Tilhold om at ud

nævne en af de kyndigste og bedst forfarne Mestre. Denne Mester

skal saa Magistraten beordre til at møde hos Amtsforvalteren, for,

efter dennes Anvisning, at rejse ud til de Bønder, »som med saadan

Svaghed kan være beladt,« og dér med Flid erkyndige sig om, hvil

ken Sygdom det er, Bønderne lider af og angive, hvorledes de bedst

og lettest kan hjælpes til deres Helbred. Herom skal han saa udar

bejde en Betænkning og indsende den til Kongen189).

Bortset fra hvori denne »hæslige Svaghed« har bestaaet, om den

var af medicinsk eller kirurgisk Art, eller en ret og slet Hudsygdom

som f. Eks. Fnat, saa ligger der her i denne kongelige Befaling en

for Bartskærstanden særdeles smigrende Tilkendegivelse.

»Svag

hedens« Opstaaen har øjensynligt vakt en Del Uro blandt Befolk

ningen, og den har forplantet sig til Regeringskresene og der frem

kaldt Ønsket om for Alvor at komme til Bunds i Sygdommens Natur

og lære Midlerne til dens Bekæmpelse at kende. Til at undersøge

Tingen og afgive en Kendelse derom, skal der altsaa udtages en sag

kyndig Mand og Hvervet overdroges da, som den naturligste Sag i

Verden, en Bartskær, om end, af Hensyn til Sagens Betydning, en af

de kyndigste og bedst forfarne. Paa en Tid, hvor Bartskærernes

Virksomhedsomraade er blevet saa skarpt afgrændset og deres Ret

til at forordne Medicin til indvendig Brug saa stærkt beskaaren, staar

denne Regeringshandling som et Vidnesbyrd om Standens autoritære

Stilling paa det specielle Felt. Beviset paa en lignende Opfattelse

fra Magistratens Side af Bartskærernes Behandling af en, mærkeligt

nok, specifik medicinsk Sygdom, skal have været at finde i en af

Barberlavets tabte Oldermandsprotokoller. 26. Juli 1715 er nemlig Politi

mesterens Fuldmægtig Riber afsendt til Lavet med den Ordre, at hvis

nogen af Amtsmestrene havde Patienter med Mæslinger eller Børne

kopper, da skulde han straks tilkendegive saadant for Magistraten 19°).

I Begyndelsen af Aar 1702 organiserede Brandvæsenets Folk med

Officererne i Spidsen sig paa Lægespørgsmaalet og afsluttede i den