80 / 372
hvad han finder tjenligt til Forebyggelse af Smittens videre Udbre
delse. Skrivelsen fastsætter, at hvis de ikke gør eller efterlever dette
Paabud, saa skal de skyldige Mestre have deres Amtsret forbrudt og
de ulydige Svende til Straf bøde 4 Rdl. til de fattige for hver Gang
de sig »udj Forsømmelse og Halsstarrighed beteer« 208). Eichel paa sin
Side fik tre Dage senere Anmodning af Kongen om at informere Bart-
skærerne saa tidt, han finder det fornødent og føre Opsigt med Sygdom
mens Optræden trindt i Staden. Her om skulde han saa »afgive
Underretning for at faa de til Sundhedsvæsenets Bedste fornødne An
stalter gjorte og i Værk satte« 209). I nogle Forholdsregler imod Pestens
Udbredelse, der udkom 1. Aug., paalægges det Lægerne og Barbererne,
at de daglig til Sundhedskommissionens Skriver, der opholder sig
»udj et Kammer neden under Raadhuset,« skal afgive skriftlig Under
retning om alle optrædende, mistænkelige Sygdomstilfælde. For Und
ladelse heraf sattes Livsstraf. Endvidere maatte de ikke vægre sig
ved, naar de opfordredes dertil, enten godvillig eller efter Lodtræk
ning, at betjene Lasaret- eller Separationshuse i eller udenfor Staden,
ejheller begive sig fra det Sted, »som kunde blive angrebet, saasom
det er deres Kald og Embede at exponere sig for deres betrængte
Jævn-Christen« 21°). Samtidig fik Apothekerne Paalæg om at forsyne
sig med gode, friske Medicinalvarer og ikke, trods den store Efter
spørgsel, forhøje Priserne paa disse.
Da Kongen intet fandt tjenligere, end at Sundhedskommissionen
idelig fik Underretning om, af hvilke Sygdomme Folk i Epidemitider
døde, saa vilde han, at der af Politiet skulde foretages Besigteiser,
ligesom der ogsaa af Lavet skulde anordnes »visse Barberer« og deres
Bopæle gøres bekendt, for at enhver, rig eller fattig, uden Forskel,
der formente sig angreben af den mistænkte Sygdom, kunde blive
betjent. Derom skulde Barbererne ogsaa afgive Underretning, samt
hvad de forøvrigt havde at bemærke til den omtalte Kommissions
skriver211). Tanken med denne Foranstaltning, ligesom med alle de
foregaaende af lignende Art, var nærmest foretagen af Hensyn til de
fattige. Disse maatte ikke forsømmes, fordi de ikke kunde betale.
Lægehjælp og Medicin skulde de som en Ret have gratis. Derfor
er det ogsaa Kongens Ønske, at Barbererne fortrinsvis skulde tage
sig af de fattige, indtil de kunde blive førte ud paa Lasaretterne.
Listen over de udvalgte Barberer, deres Bopæle og de dem
underlagte Distrikter, saa ifølge Forordn, af 12. Aug. 1711 saale-
des ud:
------------
71