70 / 372
hører«167). Meningen med denne af Fakultetet trufne Foranstaltning
var ikke blot god, men ogsaa i høj Grad hensigtsmæssig, Anatomien
er jo en saa vigtig Forudsætning for Kirurgien, at denne umuligt har
kunnet hæve sig op over det rent dilettantmæssige, hvor den ana
tomiske Kundskab manglede. Forøvrigt var Bartskærerne da ikke
helt ukendte med anatomiske Øvelser og Obduktioner. Allerede fra Aar
1539 fortæller Henrich Smid i sin danske Aarbog om en Bonde, der
havde faaet et Søm i Siden. Han fattede om det med Fingrene indtil
en »bardskeer kom til hannom och skaar det vd med en ragekniff«.
Sygdommen forværredes imidlertid og Manden døde. »Der hand var
død, opskår badskerren hannom«168). Da en Forbryder ved Navn
Mads Ravn i 1636 døde i Fængslet i Blaataarn, blev han, som det
hedder, »siden opskaaren og af Badskerne besigtiget«169). Ligesaa,
ganske vist mange Aar senere i 1690, da det medicinske Fakultet faar
et Kongebrev om, »at lade nogle Bartskærere aabne Liget af Markus
Bøye, hvem Gerh. Gertsen førte med sig fra Hamborg, men døde
undervejs«170). I det hele taget faar man det Indtryk, at Bartskæ-
rernes praktiske Kirurgi i Løbet af det 17. Aarhundrede har gjort
Fremskridt, idet den under Kjøbenhavns Belejring 1658, ogsaa kom
til at omfatte Amputationer, hvilke jo ikke heller krævede saa faa
anatomiske Forudsætninger.
Det næste Skridt, der udefra foretoges til Ophjælpning af Bart-
skærernes bristende Kundskabsfylde, blev de Dissektionsøvelser, som
den senere saa berømte
Johannes de Buchwald
i 1699 indbød dem
til at deltage i. I Kongebreve fra dette Aar og fra 1705 ses, at der
gentagne Gange efter Ansøgning er givet Ordre til at udlevere, dels
til Bartskærlavet og dels til Buchwald, Kvindelig »til at anatomere«171).
Det første og tredie var Ligene af henrettede Kvindepersoner, og det
andet Liget af en Kvinde, der havde hængt sig. I 1699 blev det
ogsaa, foruden de medicinske Studerende, tilladt Kirurgerne at antage
sig de syge og fattige Lemmer i Børnehuset paa Christianshavn for
derigennem at vinde Øvelse i medicinsk og kirurgisk Sygebehandling172).
Endelig skal nævnes det Forlangende, der i Reskript af 27. Juli
1708 rettedes til samtlige Stiftamtmænd og Magistrater rundt i Landet,
at disse skulde tilbørligen og nøje paasé, at Bartskærerne i de paa
gældende Købstæder ikke »nogen til Læredreng paa Barberkonsten
antager og lader indskrive, førend han kan læse og skrive Dansk,
Tysk og Latin, og nogenledes forstaar de gemene Gloser Chirurgien
vedkommende, paa det de kunde blive desmere beqvemme til saadan