88 / 372
79
vil formene ham i at flytte. Lavet paa sin Side hævdede, at der i
Følge Privilegierne bør bo tvende Barberer paa Christianshavn, og
at Rud har faaet sit Amt paa den Betingelse, indført i hans Formands
Brev fra 1685, at han skulde bo derude. Men, da Kongen af Magi
stratens Erklæring »fornemmer«, at det i bemeldte Lavsartikel hedder:
»Der skal være 21 vel erfarne Mestere i Kjøbenhavn og Christians
havn tillige udi et Laug og ikke, at tvende af dem, som Oldermanden
paastaar, just er forbunden til at bo i Christianshavn« og det der
næst skal befindes, »at Barbererne i Kjøbenhavn skal have det meste,
som i Christianshavn er at forrette, baade ved Børnehuset og Labora
toriet« saavel som med at betjene »de
fornemste
Indvaanere der paa
Stedet«, saa bevilger Kongen, af Hensyn til at Kjøbenhavn og Chri
stianshavn er under Et, at Rud uforment i Kjøbenhavn maa ind
flytte227). Var Lavet saaledes paa sin Post, naar en formentlig Uregel
mæssighed gjaldt et større Hele indenfor dets Omraade, saa var
den enkelte Lavsmester det ikke mindre, saa snart nogen selv med
en tilsyneladende Berettigelse vilde trænge ind paa hans »Kunst«s
Gebet. Dr. O. Nielsen beretter om et Sammenstød, der 1693 fandt
Sted i Admiral Gjeddes Hus, mellem en medicinsk Læge Unsenius og
Barber
Henrik Meine.
Denne var af Admiralen bleven tilkaldt for at
behandle hans Tjeners Ben, der formentligt var angrebet af Rosen,
og havde alt gentagne Gange lagt Plaster paa Benet. Admiralen, der
var bange for at Plastret skulde trække Hul paa Benet og som gerne
vilde have Tjenerens Ben lidt hurtigt kureret, lod i den Anledning
Dr. Unsenius hente. Doktoren var ukendt med, at Tjeneren laa
under Barberens Behandling, i god Tro har han da aftaget Plastret
og givet sig til at behandle Benet efter sin Maner. Meine er saa
imidlertid kommet til Stede, og da han ser Doktoren, overfalder han
ham, som denne angiver i sin Klage, med »unyttige og usømmelige
Ord samt Undsigelse.« Som Doktoren nu staar og beklager sig til
Admiralen over Barberens Opførsel mod ham, kommer denne i det
samme »hel konfus og bleg« og begynder at tale Doktoren til med
haarde Ord, »hvorfor han havde brudt hans Baand og taget Plasteret
af.« Admiralen tog da til Mæle, menende, at da Tjeneren var hans,
saa havde han ogsaa Ret til at hente til Hjælp, hvem han vilde, og
og erklærede samtidig, at Doktoren for sin Part var uskyldig. Men
da Barberen »foer fort« og blandt andet sagde, at han vilde stævne
Doktoren, blev han vist Døren. I den paafølgende Retssag, i hvilken
Doktorens Indlæg var fuldt af Grovheder mod Mr. Henrik, blev Dok