Previous Page  218 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 218 / 372 Next Page
Page Background

199

ham, der paa Grund af Alderdom havde maattet sælge sit Privi­

legium, da han ikke kunde ernære sig deraf, ikke blot denne Gang

en mild Gave men endog hvert Aar en lille Pension af Amtsladen.

Han paaberaabte sig den ynkelige Tilstand, hvori han ved den an­

førte Omstændighed befandt sig. Amtet skænkede ham engang for

alle 10 Rdl., hvorhos dette betalte (hans?) Prokurator, B.s, Regning

af Amtsladen med 13 Rdl. 12 Sk. Begge disse Kirurger findes nævnt

under »Eneretsbevillinger«. Vi nærmer os nu den Tid, hvor Older­

manden i Kirurgamtet lader sig kalde

Senior Collegii

og, i alt Fald,

Bisidderne

Assessores Collegii.

Det er allerede bemærket' at Older­

manden gentagne Gange har benævnet Amtet »Kirurgernes Kollegium«,

hvor der har været Tale om danske og norske Provinskirurgers Ind­

skrivning i dette, og den samme Betegnelse findes ogsaa udenpaa

Protokollen fra 1750. Udenfor Amtsledernes snævre Kreds træffer

man egentlig første Gang paa Benævnelsen Assessorer som Overskrift

paa en forøvrigt karakteristisk Henvendelse til Amtet fra Barbersvend,

senere bekendt Amtsmester J. C. Rahtsack, idet han retter den »til

Oldermanden og samtlige Assessorer«.

Henvendelsen eller maaske rettere Anklagen lyder saaledes:

»Jeg har i nogen Tid haft den Ære at opholde mig paa Susten­

tation hos Hr. Bergau og under den passet hans Stue behørigt og

paa bedste Maade. Nogle Gange har Hr. B. venligt bedet mig om

at brænde og accomodere hans Haar, hvad jeg ogsaa altid har paa­

taget mig med den største Tjenstvillighed; men da han sidstleden

Torsdag, med alvorlig Mine og et haardt Eftertryk i Stemmen, bød

mig: »Kom han herhid, han skal brænde mit Haar!« ansaa jeg det

som en Befaling og afslog med venlige Ord hans Bud, idet jeg sagde:

»Naar De beder mig derom, vil jeg gerne gøre det, men ikke naar

De befaler mig det, jeg mener det ikke er et Arbejde, en Svend er

forpligtet til at udføre,« hvortil Hr. Bergau svarede: »Naar I ikke

vil gøre, som jeg befaler Jer, saa har jeg heller ikke Brug for Jer.«

Jeg bad ham nu ikke kalde mig for I, men han gav mig til Svar:

»I er endnu en Dreng og ikke værd at traktere bedre.« Da han nu

paa denne Maade gav mig min Afsked, gik jeg bort, men da jeg

kom i Tanker om, at jeg for nogle Dage siden havde laant ham en

Barberkniv, vendte jeg tilbage igen og begærede denne, men han

sagde: »Jeg kan ikke mindes, jeg har faaet en Barberkniv af Jer og

dog, forholder det sig saaledes, kan I tage en af mine.« Ingen af