218 / 372
199
ham, der paa Grund af Alderdom havde maattet sælge sit Privi
legium, da han ikke kunde ernære sig deraf, ikke blot denne Gang
en mild Gave men endog hvert Aar en lille Pension af Amtsladen.
Han paaberaabte sig den ynkelige Tilstand, hvori han ved den an
førte Omstændighed befandt sig. Amtet skænkede ham engang for
alle 10 Rdl., hvorhos dette betalte (hans?) Prokurator, B.s, Regning
af Amtsladen med 13 Rdl. 12 Sk. Begge disse Kirurger findes nævnt
under »Eneretsbevillinger«. Vi nærmer os nu den Tid, hvor Older
manden i Kirurgamtet lader sig kalde
Senior Collegii
og, i alt Fald,
Bisidderne
Assessores Collegii.
Det er allerede bemærket' at Older
manden gentagne Gange har benævnet Amtet »Kirurgernes Kollegium«,
hvor der har været Tale om danske og norske Provinskirurgers Ind
skrivning i dette, og den samme Betegnelse findes ogsaa udenpaa
Protokollen fra 1750. Udenfor Amtsledernes snævre Kreds træffer
man egentlig første Gang paa Benævnelsen Assessorer som Overskrift
paa en forøvrigt karakteristisk Henvendelse til Amtet fra Barbersvend,
senere bekendt Amtsmester J. C. Rahtsack, idet han retter den »til
Oldermanden og samtlige Assessorer«.
Henvendelsen eller maaske rettere Anklagen lyder saaledes:
»Jeg har i nogen Tid haft den Ære at opholde mig paa Susten
tation hos Hr. Bergau og under den passet hans Stue behørigt og
paa bedste Maade. Nogle Gange har Hr. B. venligt bedet mig om
at brænde og accomodere hans Haar, hvad jeg ogsaa altid har paa
taget mig med den største Tjenstvillighed; men da han sidstleden
Torsdag, med alvorlig Mine og et haardt Eftertryk i Stemmen, bød
mig: »Kom han herhid, han skal brænde mit Haar!« ansaa jeg det
som en Befaling og afslog med venlige Ord hans Bud, idet jeg sagde:
»Naar De beder mig derom, vil jeg gerne gøre det, men ikke naar
De befaler mig det, jeg mener det ikke er et Arbejde, en Svend er
forpligtet til at udføre,« hvortil Hr. Bergau svarede: »Naar I ikke
vil gøre, som jeg befaler Jer, saa har jeg heller ikke Brug for Jer.«
Jeg bad ham nu ikke kalde mig for I, men han gav mig til Svar:
»I er endnu en Dreng og ikke værd at traktere bedre.« Da han nu
paa denne Maade gav mig min Afsked, gik jeg bort, men da jeg
kom i Tanker om, at jeg for nogle Dage siden havde laant ham en
Barberkniv, vendte jeg tilbage igen og begærede denne, men han
sagde: »Jeg kan ikke mindes, jeg har faaet en Barberkniv af Jer og
dog, forholder det sig saaledes, kan I tage en af mine.« Ingen af