Previous Page  34 / 372 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 372 Next Page
Page Background

29

Mester Mikkel

«, alt Bohave, Husgeraad, Sengeklæder, skaarne Klæder

samt Bartskærredskaber, som hans Formand i Embedet,

Hans Bart-

skær

og dennes Hustru Karine, Mester Jørgens Datter i Højbrostræde,

har efterladt sig49). Kongen siger udtrykkeligt, at der skal udleveres

alt det, der kan tilkomme denne ved de sidstnævntes Død. Det ses

heraf, at Mester Hans har giftet sig ind i Embedet, hvad der jo i

høj Grad lettede ham Adgangen til Lavet, og at Kongen i sin Tid

har maattet udstyre Mester Hans, og maaske allerede Mester Jørgen,

med det Nødvendige til Forretningens Førelse, med Forbehold af

Pant i det Leverede. Sandsynligvis er det den samme Mikkel (Møller)

Bartskær, der i 1568 havde Befaling paa Holmen, og om hvem det

i et Brev fra Frederik den Anden til Peder Oxe hedder, at han er

ked af Bestillingen og derfor burde fritages for denne50). Imidlertid

dukker der i Slutningen af Aarhundredet atter en

Mikkel M. Bartskær

op, der maaske er den forriges Søn og som ogsaa, 24. Juni 1593,

blev ansat ved Holmen. Ifølge Skødebreve fra 158451) og 159362) faar

han overdraget Grunde ved Fisketorvet beliggende »østen næst op til

hans egen Gaard«, og det hedder i det sidste Brev, at Kongen »nu

med dette vort aabne Brev sælger og aldeles afhænder fra Kjøben­

havns By til ærlig og velforstandige Mand, Mester Mikkel Møller

Bartskær, Borger her sammesteds og hans Hustru« bemeldte Grund.

Han havde tillige Ansættelse ved de to Tugthuse. For sin Virksom­

hed paa Holmen oppebar han aarlig i Naturalier: 2 Øksne, 8 Lpd.

Flæsk af Slagteriet, 2 fede Svin. 2 Td. Sild, Vs Td. Smør, 3 Pd. Rug

og 4 Pd. Byg53). Efter hans Død besørgede Enken Forretningerne

her indtil 6. April 160954).

Aar 1567 fandtes her i Staden en Barber ved Navn

Tannis v.

Hall

boende i Øster Roermaal Kvarter55). — I 1579 udkom der en

Magistratsvedtægt, i hvilken det nærmere fastsættes, hvor mange

Gæster, der f. Eks. ved Bryllupper og Barnegilder maatte være til

Stede, og med hvor mange Retter, der maatte beværtes. Denne Ved­

tægt, med hvilken Hensigten var at dæmme op for den ved slige

Lejligheder mer og mer omsiggribende Luksus og Ødselhed, rum­

mede ogsaa en Bestemmelse, der, om end paa en indirekte Maade,

berørte Barbererne. Saavidt det kan ses, har den ejendommelige

Skik været i Brug, at de unge Mænd, der skulde giftes, Lørdagen før

deres Bryllup, der vistnok i Reglen fandt Sted om Søndagen, indbød

Venner og Bekendte til at møde paa Barberstuen og der, for deres

Regning, lade sig betjene med Vaskning og Ragning. Det er mod