29
Mester Mikkel
«, alt Bohave, Husgeraad, Sengeklæder, skaarne Klæder
samt Bartskærredskaber, som hans Formand i Embedet,
Hans Bart-
skær
og dennes Hustru Karine, Mester Jørgens Datter i Højbrostræde,
har efterladt sig49). Kongen siger udtrykkeligt, at der skal udleveres
alt det, der kan tilkomme denne ved de sidstnævntes Død. Det ses
heraf, at Mester Hans har giftet sig ind i Embedet, hvad der jo i
høj Grad lettede ham Adgangen til Lavet, og at Kongen i sin Tid
har maattet udstyre Mester Hans, og maaske allerede Mester Jørgen,
med det Nødvendige til Forretningens Førelse, med Forbehold af
Pant i det Leverede. Sandsynligvis er det den samme Mikkel (Møller)
Bartskær, der i 1568 havde Befaling paa Holmen, og om hvem det
i et Brev fra Frederik den Anden til Peder Oxe hedder, at han er
ked af Bestillingen og derfor burde fritages for denne50). Imidlertid
dukker der i Slutningen af Aarhundredet atter en
Mikkel M. Bartskær
op, der maaske er den forriges Søn og som ogsaa, 24. Juni 1593,
blev ansat ved Holmen. Ifølge Skødebreve fra 158451) og 159362) faar
han overdraget Grunde ved Fisketorvet beliggende »østen næst op til
hans egen Gaard«, og det hedder i det sidste Brev, at Kongen »nu
med dette vort aabne Brev sælger og aldeles afhænder fra Kjøben
havns By til ærlig og velforstandige Mand, Mester Mikkel Møller
Bartskær, Borger her sammesteds og hans Hustru« bemeldte Grund.
Han havde tillige Ansættelse ved de to Tugthuse. For sin Virksom
hed paa Holmen oppebar han aarlig i Naturalier: 2 Øksne, 8 Lpd.
Flæsk af Slagteriet, 2 fede Svin. 2 Td. Sild, Vs Td. Smør, 3 Pd. Rug
og 4 Pd. Byg53). Efter hans Død besørgede Enken Forretningerne
her indtil 6. April 160954).
Aar 1567 fandtes her i Staden en Barber ved Navn
Tannis v.
Hall
boende i Øster Roermaal Kvarter55). — I 1579 udkom der en
Magistratsvedtægt, i hvilken det nærmere fastsættes, hvor mange
Gæster, der f. Eks. ved Bryllupper og Barnegilder maatte være til
Stede, og med hvor mange Retter, der maatte beværtes. Denne Ved
tægt, med hvilken Hensigten var at dæmme op for den ved slige
Lejligheder mer og mer omsiggribende Luksus og Ødselhed, rum
mede ogsaa en Bestemmelse, der, om end paa en indirekte Maade,
berørte Barbererne. Saavidt det kan ses, har den ejendommelige
Skik været i Brug, at de unge Mænd, der skulde giftes, Lørdagen før
deres Bryllup, der vistnok i Reglen fandt Sted om Søndagen, indbød
Venner og Bekendte til at møde paa Barberstuen og der, for deres
Regning, lade sig betjene med Vaskning og Ragning. Det er mod