40 / 372
33
der for sig selv, Hustru, Svend, to Lærlinge og en Tjenestepige maatte
udrede IV
2
Rdl. i Skat.
Mester Morten B.
»i Boeden«, der, foruden
en Husstand af samme Omfang, yderlig havde endnu en Tjeneste
pige, maatte betale l 1/* Rdl. og 1 Ort83). — Af den første originale
Grundlakst fra 1661 fremgaar, at adskillige af den Tids Barberer har
været Ejendomsbesiddere, haft deres eget lille Hus. Foruden den
førnævnte Aspach, hvis Hus laa i Klædeboderne, havde
Jonas Nielsen
et i Skovbogade,
Christian Frederik
et paa Købmagergade og
Villnm B.
en
Gaard paa Østergade.
Nicolai Boye,
hvis Forretning laa paa Amagertorv,
blev desuden sat i Skat af sin Have i St. Anna Kvarter, hvor Regnegade
nu ligger, der dengang bestod af nogle nyopførte Boder84). — Ifølge
Grundtaksten af 1668 ejede
Jørgen Bartskær
en Ejendom paa Købmager
gade85). — Den tredje Grundansættelse er fra 1689, her findes ogsaa
opført en Række Barberer som Grundbesiddere nemlig:
Just Henrik
Voltelen
og
Johan Wichmand
paa Østergade,
Daniel
i Hummergade,
Christian Francke
ved Stranden,
Willum Blankenheimer
i Strandkvar
teret,
Lorends Zorn
to Gaarde i Vandkunsten og Løngangsstræde,
Nicolai Boye
to Ejendomme, Amagertorv og Regnegade,
Jørgen
og
Severin Petersen
hver sin paa Købmagergade. Fremdeles er der i
samme Takst Tale om
Philip Haquardts
»Barberhus« i Norgesgade
og
Mester Gerts
Hus i Lille Torvegade86). — Aar 1675 fik
Stephan
Meyer
B. Skøde paa en Grund i Stormgade, hvis Bagside vendte ud
til Løngangsstræde87). Af en Gravskrift i St. Petri Kirke ses, at der
i denne ligger begravet en i 1648 afd. Bartskær
Peter Scønaa
og i
Helligaands Kirken er der rejst et Epitafium over
Mester Hans Lange,
Bartskær og Stadshauptmand, død 1653?88). — I 1690 fik Christian
den Femtes Bartskær,
Henrik v. Soest,
Skøde paa et Hus i Lakse
gade89), og i 1694 ejede
Christian Franck(e)
Bartskær et Hus i L. Kna-
brostræde90). — Ved Aar 1700 fandtes her en Barber ved Navn
Caspar Henning91),
der senere blev Oldermand.
Han boede paa
Graabrødretorv.
LAVSARTIKLERNE.
DERES HISTORIE.
Enevoldsmagtens Indførelse i Danmark bevirkede ogsaa en For
andring i Lavsvæsenets Ordning. Ved Forordninger af 1621 og 22
var der paany kommen Liv i Lavene, efter at de gamle Skraaer, ved
Recessen af 1613, havde været sat ude af Magt. Til Gengæld blev