41 / 372
34
det ved de nævnte Forordninger paa »visse Vilkaar« tilladt Lavene selv
at forfatte nogle nye Skraaer. Paa disse selvgjorte Vedtægter holdt
man det gaaende de følgende 40 Aar, indtil Regeringen efter 1660
bestemte sig for at omforme hele det da bestaaende uregelmæssige
og rent vilkaarlige Lavsvæsen, og bringe dette, som det hed, »i Over
ensstemmelse med denne vor absolute og suveræne Arveregering.«
Det paalagdes i Henhold hertil Statskollegiet i en kgl. Befaling af
24. Jan. 1669 at tage under Overvejelse, hvorledes alle Lavs Artikler
kunde blive indrettede92). Forinden Udstedelsen af denne Befaling,
der nærmest kun berørte de Artikler, som Kollegiet havde gennemset,
men Kongen ikke underskrevet, og de, som Kollegiet endnu ikke
havde set, havde Barberlavet Aaret forud, 18. Feb. 1668, faaet For
nyelse af Artiklerne fra 21. Aug. 1577. I Forklaringen til Artiklerne
af 1668 udtrykker Frederik den Tredie sig saaledes, at han har fundet
for »godt og raadsombt« fremdeles at forlene Bartskærerne, til For
bedring af deres Næring, med behørige Friheder og Privilegier, idet
en Del af de hidtidige, som ikke er den nuværende Regering »gernes«
og andre af dem, der »til Andres Misbrug og Inconvenientzer,
kunde give Anledning,« skulde forandres. Ved de ny Artikler ud
videdes Antallet af Amtsmestere fra 10 til 12, idet de to paa Chri
stianshavn boende Barberer, ved et Reskript af 21. Okt. 166893), fik
Paalæg om at træde ind i det kjøbenhavnske Lav, imod at de, ligesom
Mesterne her, skulde »udstaa deres Examen og gøre Mesterstykke«.
Udvidelsen var jo egentlig forlængst foretagen ved de af Christian
den Fjerde meddelte og S. 32 omtalte Bevillinger for Ditlofsen og
Saurius, men Barbererne paa Christianshavn havde ikke før været
undergiven nogen Lavsvedtægt, hvorfor Reskriptet af 21. Okt. skulde
bøde herpaa og komme ud i Medfør af 1668 Bestemmelsen, der
fastslog at der herefter skulde være 10 »velfornemme Mestere her i
Staden og 2 udi Christianshavn.« Kongen forbeholdt sig dog, naar
han »til Sinds vorder«, en [13.?] Plads i Lavet for sin Hofbarber,
løvrigt afveg de ny Artikler kun i ringe Grad fra de gamle rent
undtagen en ny tilføjet Eksamensbestemmelse og Fordringen om
Borgerskab, medens alle hidtidige Krav paa Uberygtethed, Fødsels-
og Lærebrev, Mesterstykke og Indgangspenge forblev staaende. Ad
gangen til Lavet var paa den Maade altsaa yderlig vanskeliggjort og
Betingelserne skærpet paa en ret afgørende Maade.
Efter Frederik den Tredies Død stadfæstede hans Efterfølger Ar
tiklerne under 17. Juli 1672. Kommercekollegiet, repræsenteret ved