45 / 372
38
indenfor Lavet til at afgøre Uenighed og Trætte mellem Brødrene.
Den Slags Ting er man nu kommet bort fra, det var i de gamle
Dage, i de ukultiverede og uciviliserede Tider. Ligeledes lægger man
Mærke til, at det filantropiske Moment er forsvundet. Vægten lægges
nu alene paa det Faglige og paa den bedste Udnytning deraf, paa
Beskærmelse mod generende Tilgang til Faget og paa den strængeste
og ømtaaligste Værgen af de en Gang erhvervede Privilegier. Om at
støtte i Trang, pleje i Sygdom eller følge ved Begravelse nævnes
derimod intet. De forrige Tiders utøjlede Liv og stærke Rørelser
men ogsaa den hos Menneskene udviklede Kammeratskabsfølelse var
nu bleven afløst af Enevældens og den Tids Menneskers skiftende
Syn paa Tingene.
Betingelserne for at blive Amtsmester var altsaa nu paa nær
værende Tidspunkt: 1. Et ledigt Amt, 2. Lærebrev, 3. Eksamensbevis,
der traadte istedetfor det i andre Haandværk fordrede Mesterstykke,
4. Borgerskab og 5. den nævnte Afgift af 600 Rdl. Desuden skulde
Svenden efter de foregaaende Artikler have været udenlands i 4 Aar,
denne Forpligtelse paalagdes ogsaa Svendene i Fremtiden.
Da det ved Forordn, af 1681 var bleven forbudt Lavene at holde
Møder uden Magistratens Billigelse, dennes Tilladelse skulde nemlig
for hver Gang søges, saa henvendte Barberlavet sig til Kongen om,
at der for dets Vedkommende maatte blive gjort en Undtagelse. Dets
Ansøgning og Begæring blev ogsaa bevilget under 4. Okt. 1684, og
det tillodes Lavet, at det tvende Gange om Aaret maatte samles, for
ved disse Lejligheder at forhandle de Svende- og Lærlingeforhold,
der efter Lavsartiklerne kunde forefalde. Dog var denne Tilladelse
uden Konsekvens for andre Lav. Sammenkomsten skulde ske i
Oldermandens Hus og Traktement eller Skænk maatte ikke finde
Sted100).
I Forholdet til Provinsbarbererne blev der egentlig ved Artiklerne
af 1684 tillagt Lavet i Kjøbenhavn en større Autoritet, der maatte
nemlig ikke udenfor Kjøbenhavn, i Kongens »Riger og Lande«, ned
sætte sig nogen ueksamineret Barber. Da denne Eksamination fore
gik her i Byen, rnaa dette Forhold upaatvivlelig have givet det kjø-
benhavnske Lav en vis Overvægt. Ved en Forordning af 9. Febr.
1689 omhandlende Barbersvende og Drenge skærpedes denne Over
vægt. Lavet havde forestillet Kongen det uheldige i, at der, Tid
efter anden, fra forskellige Købstæder i Landet indkom ganske slette
og i Bartskærkunsten uerfarne unge Svende, som »snart ikke ret