BarbervæsenetDanmark

denne Skik Vedtægtsbestemmelsen nedlægger Forbud og fastsætter

en Bøde af 11 Mk. for hver Person der indbydes66). Forbudet synes

ikke at have virket, for i en Magistratsforkyndelse af en kgl. For

ordning fra 1610 gentages samme Bestemmelse med en fire Gange

forhøjet Bødestraf67). — I en Bevilling, som Frederik den Anden

udsteder 1571, paalægger han Magistraten at »tilstede og befale«

Chri

stoffer v. Stettin

at udhænge Stang og Bækken68), hvilken Skiltemaade

altsaa har været i Brug allerede for 335 Aar siden. — I en Jordebog

fra 1581 over Stadens Ejendomme, nævnes Navne paa syv Barberer

nemlig:

Markus, Thomas

[v. Husum?],

Anders

[Hadeler?],

Hans,

Nørre

gade,

Baltzer, Mikkel

[Møller?] og

Frederik59),

hvilket maaske turde ud

lægges derhen, at de alle har været Selvejere. — Umiddelbart efter

sin Regeringstiltrædelse i 1588 udstedte Christian den Fjerde i For

ening med de fire Regeringsraader en Reces, hvorefter

Th. v. Husum

»atter fik sin Fred igen«. Han havde haft Stridigheder med en for

henværende Skarpretter Freimuth og, efter gentagne Gange at være

blevet forhaanet af denne, bibragt ham i Vrede et »Slag over Hal

sen«, hvilket straffedes med Landflygtighed. Paa Husums Ansøgning

eftergav Kongen ham ved nævnte Reces den idømte Straf og han

erholdt tillige alle sine fratagne borgerlige Rettigheder tilbage60). —

1593 faldt der en Afgørelse, hvorefter

Kristoffer Bartskær

maatte be

holde sin halve Boslod, uagtet hans Hustru havde forbrudt den med

sit Liv61).

Regeringen stred fremdeles sin frugtesløse Kamp mod Lavene.

I Koldingrecessen af 1558 fritages Svenden ogsaa for Mesterstykket,

desuagtet fastholdes det i Barberskraaen af 1577, ligesom ogsaa i

Tømmerskraaen af 157562), hvor det mærkeligt nok begge Steder har

faaet kongelig Stadfæstelse i Strid med ovennævnte Reces. Aar 1600

befaler Christian den Fjerde, at Oldermændene skal møde paa Raad-

huset medhavende Lavsskraaerne, for at disse kunne blive gennem-

sete og reviderede68). Ved Reces af 19. Juni 1613 bryder han med

et Slag Staven over hele Lavsvæset, idet han ophæver alle Skraaer

og Lavsrettigheder og indfører fuld Næringsfrihed blot mod at løse

Borgerskab64). Ligesom alle hidtidige Bevægelser, saaledes synes og

saa denne atvære gaaet sporløst hen over Barberlavets Hovede; reelt

har dette vistnok ingensinde været sat ud af Spillet.

Af Data fra det 17. Aarhundrede skal nævnes, at Lavet i 1608

og 1610 ved dets Oldermand66)

Povl Radiche

var med til hylde Prins