30
denne Skik Vedtægtsbestemmelsen nedlægger Forbud og fastsætter
en Bøde af 11 Mk. for hver Person der indbydes66). Forbudet synes
ikke at have virket, for i en Magistratsforkyndelse af en kgl. For
ordning fra 1610 gentages samme Bestemmelse med en fire Gange
forhøjet Bødestraf67). — I en Bevilling, som Frederik den Anden
udsteder 1571, paalægger han Magistraten at »tilstede og befale«
Chri
stoffer v. Stettin
at udhænge Stang og Bækken68), hvilken Skiltemaade
altsaa har været i Brug allerede for 335 Aar siden. — I en Jordebog
fra 1581 over Stadens Ejendomme, nævnes Navne paa syv Barberer
nemlig:
Markus, Thomas
[v. Husum?],
Anders
[Hadeler?],
Hans,
Nørre
gade,
Baltzer, Mikkel
[Møller?] og
Frederik59),
hvilket maaske turde ud
lægges derhen, at de alle har været Selvejere. — Umiddelbart efter
sin Regeringstiltrædelse i 1588 udstedte Christian den Fjerde i For
ening med de fire Regeringsraader en Reces, hvorefter
Th. v. Husum
»atter fik sin Fred igen«. Han havde haft Stridigheder med en for
henværende Skarpretter Freimuth og, efter gentagne Gange at være
blevet forhaanet af denne, bibragt ham i Vrede et »Slag over Hal
sen«, hvilket straffedes med Landflygtighed. Paa Husums Ansøgning
eftergav Kongen ham ved nævnte Reces den idømte Straf og han
erholdt tillige alle sine fratagne borgerlige Rettigheder tilbage60). —
1593 faldt der en Afgørelse, hvorefter
Kristoffer Bartskær
maatte be
holde sin halve Boslod, uagtet hans Hustru havde forbrudt den med
sit Liv61).
Regeringen stred fremdeles sin frugtesløse Kamp mod Lavene.
I Koldingrecessen af 1558 fritages Svenden ogsaa for Mesterstykket,
desuagtet fastholdes det i Barberskraaen af 1577, ligesom ogsaa i
Tømmerskraaen af 157562), hvor det mærkeligt nok begge Steder har
faaet kongelig Stadfæstelse i Strid med ovennævnte Reces. Aar 1600
befaler Christian den Fjerde, at Oldermændene skal møde paa Raad-
huset medhavende Lavsskraaerne, for at disse kunne blive gennem-
sete og reviderede68). Ved Reces af 19. Juni 1613 bryder han med
et Slag Staven over hele Lavsvæset, idet han ophæver alle Skraaer
og Lavsrettigheder og indfører fuld Næringsfrihed blot mod at løse
Borgerskab64). Ligesom alle hidtidige Bevægelser, saaledes synes og
saa denne atvære gaaet sporløst hen over Barberlavets Hovede; reelt
har dette vistnok ingensinde været sat ud af Spillet.
Af Data fra det 17. Aarhundrede skal nævnes, at Lavet i 1608
og 1610 ved dets Oldermand66)
Povl Radiche
var med til hylde Prins