294 / 433
286
En polsk Moder.
(Frit efter A
arestr
UP).
Hvorhen Du gjæve Jeppe?
Se Tingets Dør er lukket,
Med Støvets lysgraa Tæppe
Din Plads er alt betrukket.
Og under Lærerhatten
Saa dyb en Alvor skues,
Som vilde Du ved Smilet —
Var det paa Læben — blues!
Hvad trykker Pastor Zah1e,
Som følger Dig, til Barmen?
Hvad for en kostbar Byrde
I Om-Svøb klædt, paa Armen?
«Vor Skolelov Du skuer;
Ja Fischers Lov, den spæde,
Som han i mine Arme
Undfangede med Glæde.
Ja Fischers Lov, min Herre,
Er svøbt i disse Schawler,
Og her med Tang, hans Damon,
Du nu paa Gaden taler.
Jeg bar den søde Byrde,
Da Fischer, — Barnets Fader ■
Med Provisoriets Bomber
Skjød
Hul
i Venstres Plader.
Og den blev født den Time,
Da Universitetet
Han narred’, ogHøjskolen
I Soer kom paa Tapetet.
Se hist de røde Mure,
Som kaldes Cancelliet,
Der sidder Ministeriet;
Men Fischer er ej i ’et.
I Morgen, naar det dages,
Han Taburetten rømmer,
Og Hr. Scavenius griber
Med Iver Magtens Tømmer.
Men før han viger Pladsen,
Jeg vil derop mig liste;
Fischer skal se sin Pode
For første Gang og sidste.
Han ser os, ja han han ser osl
Han ud af Vinduet svinger
Til Tegn sin Portefeuille;
— O at jeg havde Vinger!
Og har jeg ikke Dolken!
Og har jeg ej Pistolen!
Men nej! Vi to vil kæmpe
Endnu en Kamp for Polen.
En Kamp for alt det Polske,
Dets Kigsdag og dets Kvinder,
For Polens Skik, der aldrig
Om tKirkebøger« minder.
Kom, giv mig Loven Zahle!
Tag Svøbet af den! Skynd Dig!
— O hvor dens lille Hoved
I Solen skinner yndig!
Se her Din Lov, o Fischer,
Som jeg har født med Smerte,
En Arving til Dit ædle
Følsomme Folke-Hjerte!
Hør hvad Din Tang nu beder,
Hvis Hjerte snart skal briste,
Kast Dine Øjne paa den,
For første Gang og sidste.
Kast Dine øjne paa den
Med Kraften og med Evnen,
Som Hadet kun kan give,
Og vie os ind til — Hævnen!»
— Med disse Ord gav Jeppe
Til Zahle Loven atter,
Kun fra
Dagbladet
hørtes
En raa barbarisk Latter.
Statiatiak-topografisk Beskrivelse
af
Kongeriget Danmark
i
1880
.
(Fortsat.)
Videnskaberne.
1.
A s t r o n o m i e n dyr
kes meget stærkt i Danmark.
De bedste Stjernekort paa
Haanden
har
Berlingske
A vis,,
hvis Spaadomme med
Hensyn til aarlige og extraor-
dinæreStjerneskud slaar til lige
saa godt som Almanakkens (se
herom: Astronomisk Oversigt).
Stjernevidenskaben bliver i det
Hele mere og mere populær. Saaledes opdagede man for
nogen T idsidenen Stjerne,der hedder »Vega» og kom fra
Polarkredsen. Den menige Mand blev strax herover saa
glad, at han bestilte sig en Toddy med dobbelt Vega, og
ved Hjælp heraf lykkedes det snart at komme paa Polhøjde
med den store Bjørn, der findes paa SO Graders nordlig
Længde, 27 Graders Bredde og 8 Grader Spendrup. Somme
fik jo ogsaa paa Planeten ved samme Lejlighed, og da
Vega som bekjendt sidder i Lyren, fulgte der en ganske
nmaadelig Mængde Lyrik i Kjobet. E r s 1ev fik alligevel ikke
nogen Stjerne. Vega er altsaa en Planet, men der haves
ogsaa Fixstjerner, som egenlig ere Sole og give Solopartier,
for Exemp el: Fru K e ll e r, der er meget fix, og F i s c h e r , der
baade er fix og færdig. Kometer komme en Gang imellem.
Den sidste Komet, her har Yæret set, var en af de aller
største og med en lang Hale; Stjernen selv, som kaldtes
S a r a h , var meget lysende, Halen var derimod sammensat
af Taagestjerner. Dog kunde man en Gang imellem se
Dassavisen
i Halen paa Sarah, nemlig naar det var Maane-
skin paa Kongens Nytorv. Ellers ser man ingen Ting paa
Kongens Nytorv, fordi det 6aa er Gasbelysning. Af andre
Himmellegemer mærkes Maanen, hvor en Del af deD
danske Adel har sine Familiegodser. Hen siges ogsaa af
nogle ældre astr nomiske Avtoriteter egenlig at være en
grøn Ost, men da L u d v i g A a g a a r d aldrig har averteret
Noget herom, er det maaske et Eventyrdigt (Se herom:
•Vesten for Solen og Maanen for Osten» af H o l g e r
D r a c hma n n ) .
2. T h e o l o g i e n er et meget lønnende Studium, baade
for dem, der har Kald, og for dem, der haaber at faa Kald
eller i al Fald Kaldelse, i en ung Alder og med Udsigt
til godt Avancement, i hvilken Henseende det dog ber
bemærkes, at Tiderne skifte, og Ministrene skifte ogsaa (se
herom: Skifteretten og Kaldsretten).
3. M e d i c i n e n inddeles i Tbeori og Praxis. Praxis
er den vigtigste for Medicinerne. God Praxis bestaar i at
kjere om i lukket Vogn med brune Heste for og en sat
Gentleman med GraVerfysiognomi paa Bukken.
Det er
imidlertid Medicinerne, der ere Samfundets bedste Støtter,
idet de stive det af med Jernpiller i Tusindevis. Nogle
Læger forsøde deres Patienters Lidelser med smaa Suk
kerkugler og gribe derved Konditorne ind i Næringen. Disse
Læger ere imidlertid selv fine Konditore og vide godt, at
Folk nok holder af den Konfekt. Deres Kugler ere i
Almindelighed ikke øjeblikkelig dræbende og ikke saa farlige
som Kanonkugler. Lægerne føre i deres Vaaben en Sprøjte,
Homøopaterne en Sukkerkuglesprøjte. Fra Lægerne kunde
vi passende gaa til Begravelsesvæsenet. (Se herom en
anden Gang.)
(Fortsættes.)