Previous Page  294 / 433 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 294 / 433 Next Page
Page Background

286

En polsk Moder.

(Frit efter A

arestr

UP).

Hvorhen Du gjæve Jeppe?

Se Tingets Dør er lukket,

Med Støvets lysgraa Tæppe

Din Plads er alt betrukket.

Og under Lærerhatten

Saa dyb en Alvor skues,

Som vilde Du ved Smilet —

Var det paa Læben — blues!

Hvad trykker Pastor Zah1e,

Som følger Dig, til Barmen?

Hvad for en kostbar Byrde

I Om-Svøb klædt, paa Armen?

«Vor Skolelov Du skuer;

Ja Fischers Lov, den spæde,

Som han i mine Arme

Undfangede med Glæde.

Ja Fischers Lov, min Herre,

Er svøbt i disse Schawler,

Og her med Tang, hans Damon,

Du nu paa Gaden taler.

Jeg bar den søde Byrde,

Da Fischer, — Barnets Fader ■

Med Provisoriets Bomber

Skjød

Hul

i Venstres Plader.

Og den blev født den Time,

Da Universitetet

Han narred’, ogHøjskolen

I Soer kom paa Tapetet.

Se hist de røde Mure,

Som kaldes Cancelliet,

Der sidder Ministeriet;

Men Fischer er ej i ’et.

I Morgen, naar det dages,

Han Taburetten rømmer,

Og Hr. Scavenius griber

Med Iver Magtens Tømmer.

Men før han viger Pladsen,

Jeg vil derop mig liste;

Fischer skal se sin Pode

For første Gang og sidste.

Han ser os, ja han han ser osl

Han ud af Vinduet svinger

Til Tegn sin Portefeuille;

— O at jeg havde Vinger!

Og har jeg ikke Dolken!

Og har jeg ej Pistolen!

Men nej! Vi to vil kæmpe

Endnu en Kamp for Polen.

En Kamp for alt det Polske,

Dets Kigsdag og dets Kvinder,

For Polens Skik, der aldrig

Om tKirkebøger« minder.

Kom, giv mig Loven Zahle!

Tag Svøbet af den! Skynd Dig!

— O hvor dens lille Hoved

I Solen skinner yndig!

Se her Din Lov, o Fischer,

Som jeg har født med Smerte,

En Arving til Dit ædle

Følsomme Folke-Hjerte!

Hør hvad Din Tang nu beder,

Hvis Hjerte snart skal briste,

Kast Dine Øjne paa den,

For første Gang og sidste.

Kast Dine øjne paa den

Med Kraften og med Evnen,

Som Hadet kun kan give,

Og vie os ind til — Hævnen!»

— Med disse Ord gav Jeppe

Til Zahle Loven atter,

Kun fra

Dagbladet

hørtes

En raa barbarisk Latter.

Statiatiak-topografisk Beskrivelse

af

Kongeriget Danmark

i

1880

.

(Fortsat.)

Videnskaberne.

1.

A s t r o n o m i e n dyr­

kes meget stærkt i Danmark.

De bedste Stjernekort paa

Haanden

har

Berlingske

A vis,,

hvis Spaadomme med

Hensyn til aarlige og extraor-

dinæreStjerneskud slaar til lige

saa godt som Almanakkens (se

herom: Astronomisk Oversigt).

Stjernevidenskaben bliver i det

Hele mere og mere populær. Saaledes opdagede man for

nogen T idsidenen Stjerne,der hedder »Vega» og kom fra

Polarkredsen. Den menige Mand blev strax herover saa

glad, at han bestilte sig en Toddy med dobbelt Vega, og

ved Hjælp heraf lykkedes det snart at komme paa Polhøjde

med den store Bjørn, der findes paa SO Graders nordlig

Længde, 27 Graders Bredde og 8 Grader Spendrup. Somme

fik jo ogsaa paa Planeten ved samme Lejlighed, og da

Vega som bekjendt sidder i Lyren, fulgte der en ganske

nmaadelig Mængde Lyrik i Kjobet. E r s 1ev fik alligevel ikke

nogen Stjerne. Vega er altsaa en Planet, men der haves

ogsaa Fixstjerner, som egenlig ere Sole og give Solopartier,

for Exemp el: Fru K e ll e r, der er meget fix, og F i s c h e r , der

baade er fix og færdig. Kometer komme en Gang imellem.

Den sidste Komet, her har Yæret set, var en af de aller­

største og med en lang Hale; Stjernen selv, som kaldtes

S a r a h , var meget lysende, Halen var derimod sammensat

af Taagestjerner. Dog kunde man en Gang imellem se

Dassavisen

i Halen paa Sarah, nemlig naar det var Maane-

skin paa Kongens Nytorv. Ellers ser man ingen Ting paa

Kongens Nytorv, fordi det 6aa er Gasbelysning. Af andre

Himmellegemer mærkes Maanen, hvor en Del af deD

danske Adel har sine Familiegodser. Hen siges ogsaa af

nogle ældre astr nomiske Avtoriteter egenlig at være en

grøn Ost, men da L u d v i g A a g a a r d aldrig har averteret

Noget herom, er det maaske et Eventyrdigt (Se herom:

•Vesten for Solen og Maanen for Osten» af H o l g e r

D r a c hma n n ) .

2. T h e o l o g i e n er et meget lønnende Studium, baade

for dem, der har Kald, og for dem, der haaber at faa Kald

eller i al Fald Kaldelse, i en ung Alder og med Udsigt

til godt Avancement, i hvilken Henseende det dog ber

bemærkes, at Tiderne skifte, og Ministrene skifte ogsaa (se

herom: Skifteretten og Kaldsretten).

3. M e d i c i n e n inddeles i Tbeori og Praxis. Praxis

er den vigtigste for Medicinerne. God Praxis bestaar i at

kjere om i lukket Vogn med brune Heste for og en sat

Gentleman med GraVerfysiognomi paa Bukken.

Det er

imidlertid Medicinerne, der ere Samfundets bedste Støtter,

idet de stive det af med Jernpiller i Tusindevis. Nogle

Læger forsøde deres Patienters Lidelser med smaa Suk­

kerkugler og gribe derved Konditorne ind i Næringen. Disse

Læger ere imidlertid selv fine Konditore og vide godt, at

Folk nok holder af den Konfekt. Deres Kugler ere i

Almindelighed ikke øjeblikkelig dræbende og ikke saa farlige

som Kanonkugler. Lægerne føre i deres Vaaben en Sprøjte,

Homøopaterne en Sukkerkuglesprøjte. Fra Lægerne kunde

vi passende gaa til Begravelsesvæsenet. (Se herom en

anden Gang.)

(Fortsættes.)