41 / 433
34
Fostbroderskab.
^¡ad andre kun berømme højt i Sky
Den Venfkabspagt, fom af Home r fremftilles
Midt i Trojanerkrigens Vaabengny
Hos Vennerne P a t r o k l e s og A k i l l e s i
— Vi har i Nord et Vennelag, hvis
Ry
A f Avindfygen aldrig fkal forfpildes;
Nej. felv naar det mod Verdens Ende lakker,
Befynges
ik al
h in
L
e d r e
o g
hans
B
a g g e r
.
Hvad var hint Grækervenikab
m o d de
tvendes?
Kun Røg og Skygge, det er aabenbart.
Naar Tingets Lemmer ivrig ilaas og
ikæ nd es,
Saa Striden
k u n
ved
K
r a b b e s
Klokke
endes,
Da itraaler deres Venfkab rent og klart
Til Trods for fammes helt «private» Art:
S om en A k i l i e s fes HIN L
e d r e
flamme,
Mens
BAGGER
gjør P a t r o k l e s helt til Skamme.
D en
vrede
HOLSTEIN i
fit Telt man
faa
B ag H
ø
GSBROS; v elb ek jend te
Barrikader:
I Kampen lod han fin P a t r o k l e s gaa
Og tage Del i Venitres ny Ballader;
Sin egen Ruftning lod han Vennen faa
A f ægte, hjemmegjorte Asfens-Plader,
A f drevent Arbejd, kuniiforftandig dannet.
— Ak i fom P a t r o k l e s
B
a g g e r
gik i Vandet.
Og hans A k i l i e s baaded’ det kun lidt,
A t
H
ø
GSBRO
kafted' Runer over Spange;
Men «Vennens» Fald, der fpurgtes vidt og bredt,
En fvær Oprejsning fyntes at forlange.
O g H
o l s t e in
,
fom er dyppet mange Gange,
Om ej i S t y x , faa dog i eget Fidt,
Gik løs med klasfiik Vennefind i Sjælen,
Men glemte til fin Sorg Akilleshælen.
Han fom P e l i d e n for til blodigt Stevne
Mod Udenrigsminiftrens Legion
Og fvang fin glatte Tunge for at hævne
En forulykket Interpellation.
Men ikøndt for falig
B a g g e r s
Statsmandsevne
Og Kløgt han indeftod med fin «Pe r f on» ,
Blev Nutids-Iliadens Venikab atter
Til Gjenitand for en fand homeriik Latter.
A f iligt et Venfkab bli’er man ej bedaaret,
Men ler det ud; den Medfart er ej blid.
Og det er tydeligt, man ej forilaar’et,
Dertil for realiftiik er vor Tid.
Som et romantiik Aandsprodukt man flaar’et
Og levner det af Hæder knap en Hvid.
Ja, det er haardt, at flig Konfekt ikal vanke
For tvende Sjæle, der har famme Tanke.
D o g kan I trygt paa én T ing jer forlade:
Der kommer et Oprejsnings-Øjeblik.
Naar Parlamentarismens I l i a d e
Bli’er gravet op af Jorden fom antik,
Naar P'olketidender og Morgenblade
Bii’er Køkkenmødding fra den Tid, fom gik,
Da ikal I graves op af Markens Furer
Som Vandgangs-Politikens D i o s k u r e r .
Fra Byraadsmødet
i x - t a o r g - ,
x i v ,
I Byraadets Gaarsmede be
handledes Sagen om den i
Kommunen stærkt tiltagende
Drikfældighed.
Borgemest&rcn
vilde nødig
)modsige Nogen ; men da Ingen
endnu havde sagt noget, vilde
helleringen kunne fole sig stødt,
naar han sagde, at det, hau
maatte modsige, var den Opi
nion. der hos Mange var den
dominerende, nemlig at Drik
fældigheden ikke var i Tiltagende. At dette ikke desto
mindre var Tilfældet, vilde han bestemt urgere saåvel for
hele Landets, som særlig for Kommunens Vedkommende.
Det var en sergeiig Sandhed, som han med sand Sorg
maatte meddele, at Brændevin var Kilden tij den over-
haandtagende Drukkenskab (Bevægelse)
Og han skulde
konstatere dette ved nogle statistiske Nota om Brændevins
forbraget her i Landet: Dette udgjorde 32 Millioner Potter
om Aaret (stærk Bevægelse), og det paa en Befolkning
hvis Antal af f u l d v c x n e Mandfolk næppe kunde sættes
højere end til 630,000, aitsaa
*h
Pægl daglig til enhver
(meget stærk Bevægelse). I Kjobstadkommissiones havde
man endog anslaaet det gjennemsnitiige Forbrug til
3U
Pægl pr.Individ. Ogpaa det sidste Kjøbstadmøde var
det oplyst, at der forEx. i X—borg fandtes 61 Udskænk-
ningssteder, hvilket var 1 for hver 12te eller 13de vosen
Mand i Byen. Ja, saaledes var Faktum, som han skulde
henstille til Forsamlingens nærmere Overvejelse.
Materialist
Svedskelsen
fandt at der maatte gjores
Noget, for det var jo skrækkeligt, at hver 12te Mand var