45 / 433
38
Glæde over del unge Danmark.
åfeocsen blusser alt i Se cher s Have,
Lifligt fløjter de smaa Sorte der.
Cantor skriver, som han er af Lave,
Drachmann,
Dass-Avisens
Negerslave,
Plukker henrykt af de søde Bær.
Hist imellem
Morgenbladets
Grøfter
Gives knap en Gang slig Blomsterpragt;
Valen, kold og dum dets Pi nge l snøfter,
Fra hans Ord den Tanke klart sig løfter :
Han har vist ej mer, han skal ha’e sagi.
Mine Venner i den danske Sommer,
Mindes i den vidtforrejste Mand,
Som i Æsthetik blev ikke Dommer,
Skøndt hans Venner for ham slog paa Trommer,
Men som drog af Sted til Sp r e e n s Sand?
•Udi Øst og Vest, og hvor jeg vanker,
Drømmer jeg, at P l o u g faar Løbepas;
Selv blandt Drachmann s «Roser» og hans »Ranker»
Mindes jeg med længselsfulde Tanker
Mit Katheder hist paa Frue-Plads.«
B e r g s ø raaber mellem Højres Rønner:
«Realismen er et fattigt Land!«
Nær og fjern
P. H.
det samme skjønner,
Og hver tyk, forædt Grosserer stønner:
»Realismen er et fattigt Land.»
Morgenbladets
Søn i Spalter lange
Bag sin Lyre gisper efter Vejr,
Han har spraglet Fugl og dito Sange;
Drachmann baster Runer over Spange,
Store Versefødder uden Tæer.
Fattigmand*), som pløjer Venstres Lande,
Ryster Æbler ned af F i s c h e r s Træ.
Produktiv han er, det maa man sande,
Har af Vers og Prosa hele Spande,
Saa Pegasen synker halt i Knæ.
*) S. S c h a ndo r ph i Morgenbladet.
Ja «den yngre Slægt» er sommerfrodig,
Der er Kraft i dereses Paaskebrød,
Derfor
Dass-Avisen
er saa modig,
Derfor er
E. B.s
Kritik saa blodig,
Derfor P i n g e l er i Kammen rød.
Langt fra lysen Bøgh blandt glade Kegler
Bj ørnson med sin «
Leonarda
» gaar.
Over Esromsøen Drachmann sejler,
Kauffmann i det bare Vand sig spejler,
S c ha nd o rph med sin Klo i Bordet slaar.
Dersom sligt for Fattigdom du tyder,
Romantikens fløjelsklædte Mand,
Glad jeg ta’er de Karper, «Skolen» byder,
Synger, skøndt dø bli’er til tørre Jyder:
»Realismen er et dejligt Land!»
mørno leringen.
Efter Indbydelse af Smørrebrøds-
kommitéen afholdt den herværende Smørrebrødsforening
igaar Aftes et Møde, der aabnedes af Komitéformandens
Hustru, Smørrebrødsjomfru
Petrine Hansen
med en Med
delelse om, at 20 af Foreningens Medlemmer havde ind
givet Klage over den nuværende Noteringsraaade for Smør,
som de ikke kunde sætte nogen Pris paa, da de ikke vare
i Udvalget, men derimod vilde foreslaa, at
Perl. Tidendes
Toisdags-Aftennummer fremtidig skulde udgaa om Mor
genen, hvorved Udvalget hindredes i at drage Fordel af
sine Torsdagsnoteringer, som det hidtil havde gaaet med
i Baglommen fra Torsdag Middag til Torsdag Eftermiddag.
Grosserer
Begmand
udtalte, at det smørrede Smil,
hvormed Noteringen hidtil var bleven modtaget, nu havde
forvandlet sig til et fedtet Grin. Dette kunde maaske for
Udenforstaaende lyde som en Paradeoxe, men saameget
var dog sikkert, at ikke alle satte samme Pris paa ordi-
naire Sorter, som paa fint Herregaards-Smer. Han vidste
af Erfaring, hvor unyttigt det var at kaste Perler forSvin,
men vilde dog sluttelig takke Komitéen for dens mageløse
Energi. Han var en Ven af den nuværende Ordning og
udtalte som sin Overbevisning, at det var lettere at rive
ned end at bygge op.
Grosserer
B itza u
fandt det derimod lettere at bygge
op end rive ned; hermed sigtede han til den foregaaende
Talers Luftkasteller. At den højeste Notering var den
laveste i Norden, pinte ham. Det modsatte burde være
Tilfældet. Nærmere Oplysning kunde faas i hans o: Ritzaus
Bureau. Det hele fordrede kun et ringe Apparat.
Formanden
udtalte, at 1ste November var heldig for
en eventuel Forandring. Det var nemlig Skiftedag. Han
troede at turde udtale, at denne Bemærkning ikke var
fremkommen tidligere.
Plum von Buddinge
var mod det ny System. Han
holdt paa Udvalgets Respektabilitet og Kyndighed mod den
Usikkerhed og Forvirring, der vilde følge med en Topnotering.
K lam e r
bemærkede hertil, at saalangt han kunde
huske, havde Prisen altid været 2 a 5 øre for en Top af
fineste Sort. En ugentlig Topnotering forekom ham over
flødig. De jydske Smørhandlere opnaaede 10 Kr. højere
Notering ved at lægge 10 Kr. til den kjøbenhavnske Notering.
Bitzau
og
Begmand
vexlede et Par Tikronesedler.
Grosserer
Nitsche
udtalte, at Plum plumrede Sagen.
Fandt Plum Rede i sine Udtalelser, var det heldigt for
ham. Skulde Komitéen roses, var han selv Mand derfor.
Grosserer Begmand havde dog paa dette Omraade Krav
paa hans Taknemlighed.