50 / 433
43
'iIffenlig firevvexling.
K jæ re rare Punch!
Da je g er Musikker med Sant
for det Højere og med Lærdom,
saa fik jeg ifjor H o r n em a n til
at lage nogle a f mine Værker\ der
gjorde saa megen L ykk e
,
at
Bladene ikke kunde finde Ord til at
sige, hvad de følte, og saa tav de
bomstille
.
Om det var derfor,
at Mandenmaalte a f
med Butiken til H a n s e n , det véd
jeg ikke,men je g erbange for, at han har faaet tit Knæk,
fo rd i jeg luftede mit Talent p a a omtalte Maade,
Jeg har derfor en bedrøvelig Samvittighed, og da ¡eg
nu forleden saa
’
nogle dejlige Sange, som Musikreferent
H i I le s ir o m har faaet ud hos H a n s e n , saa blev jeg saa
kummerfuld, for je g kunde jo nok begribe, at de er altfor
dejlige til at blive omtalt paa rette Maade, og at de andre
Referenter maa være bange for at sige noget forkert om
dem, for al de ikke skal blive taklede til a f H ille strøm *
naar deres B allader kommer ud.
Onkel Henrik besøgte
en Gang H illestrøm og saa, hvorledes han hjemme havde
tapetseret med Huderne a f dem, han nu i mange A ar efter
en velsignelsesrig Virksomhed har flaaet, og saa p a r der
et Sted en aaben Plads, sem E . H. pegede p a a og sagde
:
•S e der skal min Efterfølger hænge min Hud, hvis nogen
tør (laa den a f m ig i• Nu er jeg saa bedrøvet ved Tanken
om, at det Tidspunkt maaske er kommet, og at vi saaledes
skal miste den dygtige Kritiker, ikke fordi Sangene direkte
skulde skaffe ham a f med Huden, for det kan der jo ikke
vferc Tale om, men je g frygter fo r, at naar *Romancen
und B a lla d en » ikke omtalet pa a rette, kyndige Maade, at
saa H a n s e n ogsaa bliver nødt til at sælge sin Butik og a f
Harme lage Livet a f Hillestrøm, og derfor vil je g ærlig
sige Verden min Mening, for at vi dog kan beholde den
elskede og udmærkede M and mange A ar til Gavn, Lærdom
og Glæde fo r alle, der har Lyst til at gaa til Bunds
»
en
Sag. Ser du, kjære Punch I Folk er nu en Gang nogle
Aalohoveder ! Je g hørte forleden eu M and sige, al det var
en evig stor Skandale, en Skamplet for hele Landet
,
at E . H.
skulde væ re Musikreferent, naar han vævede saadan noget
Tøj som disse • B a lla den
»;
han havde jo ikke Begreb
om Musik, j a ikke en Gang om Æ sthetik
;
han burde
rigtignok hegles saadan igjennern, saa Kntikerposten blev
nedlagt med det samme osv. osv. — E r det nu ikke
skændigt at tale saadan f Enhver kan jo da indse, at naar
en gammel ovel K ritiker udgiver sine Værker
,
saa er de
fejlfri i alle Retninger. Det, der akkurat ligner Bommerter
og synes trivielt og gyselig vrøvlet, der er kun Finesser,
der ikke kan gouteres a f alm indelige Kjødhoveder. Hvor
himmelsk klinger f. E x . ikke
—
ret beset
—
H arpeionerne i
Begyndelsen a f iste Sang, og hvor mesterligt bliver ikko
Harpeklangen afbrudt a f noget, der vist skal antyde,
at • Koenig Sig fried
»,
som nok er en gemytlig Solderist, falder
ned ad Trapperne. D erpaa fortsættes der i jublende
D ur, hvad der viser, at Kongen er sluppen godt fra
det, og det er H ille s t r o m saamænd ogsaa.
Hele Hæf
tet er et lille Mesterstykke. Læg Mærke til, hvordan de
8
Jæ gere drømmer i >der tceisse H irsch*. Aa, det er saa
yndigt og saa livagtig gjort, saa man falder i Søvn ved
at hore det og sover, lige til man kaldes tilbage til L iv og
Lyst, ved det mesterlige
«
Husch
»
osv., hvormed der sluttes.
H ele den Slutning, ja den er nu saa uendelig dejlig, saa
det vist burde have været Komponistens Svanesang
— men
Gud ske L o \, det blev det ik ke! Og saa er alle Sangene
saa
nemme
at trække Vejret i, for Hillestrøm skriver kun
4
Takter ad Gangen
Det er et væmmeligt Hib til saa-
danne Idioter som S c h u m a n n , M en d e ls s o h n o. a.
h old er de maaske op for hver
4
de Takt f Kommer de
maaske med de dejlige smaa Mellemsatser, som fa a r Folk
til baade at le og at græde, og som pa a en saa fortryl
lende Maade falder ind under det gaadefulde, hvad de
naturligvis sk a lf N ej kjære Punch, hvis et Angreb paa
H ille s t r ø m ikke i jæ v n Frækhed overgaar alt, hvad
onde Mennesker ellers kan hitte p a a
,
saa vil jeg lade mig
hænge, for den Fornøjelse han har forskaffet mange i det
nye A ar, den er Guld væ rd. L a d os derfor bede Kom
ponisten om mere a f samme Slags, og lad os bede H a n s e n
om at tage det og lade det komme ud med Guldsnit lige
som Hartmanns Kantate, og lad os, naar Kritikeren atter
bruger sin P en , lytte med Andagt til de Ord
,
der har deres
Rod i Sandhedens, Smagens og Grundighedens himmelske
Rige, som til evig T id vil være utilgængeligt for Sm a a -
aander, selv om disses Taknemlighed (or Geniets Produk
tioner er endnu større end den, der næres a f
Din hengivne
§ichard
gf
agner-fåetersea.
i
folketælling.
Højstærede Hr. Punch! Nu er det sagtens bagefter, men for en anden Gangs Skyld var det dog værdt
^ a t lægge Mærke til. Nem lig a t det er altfor lid t at spørge Folk om paa Listerne angaaende Vinduerne og Huslejen
og den Slags. Og der var meget andet, som kunde bave Interesse for Statistiken og Menneskekundskaben og kunde
blive en S t u d i e b o g for frem tidige realistiske D igtere, naar man kunde faa Folk til at svare bare paa følgende Spørgs-
maal, hvad man jo kan probere næste Gang, nem lig:
E r De gift?
Holder De af Deres Kone?
Holder Deres Kone af Dem?
Slaas De ?
Eller ikændes De bare?
Drikker De bajerik
0 1
?
C a r l s b e r g eller T u b o r g ?
Hvor mange om Dagen?
Drikker De Snapfe?
Hvor mange?
Bider De dem over?
Bruger De Jønkøpings Tænditikker?.
Eller med Tordenikjold paa?
Hvor mange river De af om Dagen?
Tager De
Casque
i Mellemhaanden?
Spiller De Kjøbenolo?
Har De Livretter?
Og i saa Fald hvilke?
Hvilken Avis holder De?
Holder De med P lo u g eller P in g e i?
Kan De godt lide Kultusminifter
F if c h e r ?
Hvad mener De om Borgemefter
E h le rs ?
Gaar De i T heatret?
Eller paa Boulevarden?
Kan De synge?
Hvilken Stemme fynger De?
Spiller D e?
H ar De fet D u k k e h je m m e t?
Og L e o n a r d a ?
E r De fornøjet med deres Pige?
Hvor ofte kjører De i Sporvogn?
Brænder De Petroleum?
Eller Gas?
Ryger De?
Skraar De?
Snufer De ?
Hvordan gaar det med Maven?
Læfer De D a f s -A v is e n ?
H ar De Skæl?
Vjl Deres Haar falde af?
Lider De af Kløe i Hovedbunden?
Eller andet Steds?
Hvilket Jnftrument?
Naar man kunde faa disse Spørgsmaal rigtig besvarede og et P ar til, knnde
Statistisk B u rea u
nok gjøre Resten,
og saa kunde man faa et virkelig Totalbillede frem af Interiører fra det nittende A arhundrede; men denne Gang er det
for sent. Tænk paa det til næste Folketælling!
Deres ærbødigst forbundDe
p b itten G ryn