53 / 433
46
Fra Literature
i.
T o skjønne Aander enig fremad drage,
Skøndt deres Feltraab helt forskjellig lyde.
Den ene hævder Eetten til at n yd e,
Den anden slaar for Pligten at forsage.
Den «unge stolte Skjald» i Ungdomsdage
I Digt og Sang sig kan ved Livet fryde;
Mens
Leonardas
bitre Taarer flyde,
Bort fra sin elskte
Hagbart
ses hun drage.
Hist findes Nyden, her en ren F orsagen .
Men «Skolen» lige tappert slaar for begge.
— Den højere Enhed er dog klar som Dagen;
Thi det er just for «Sagens» Skyld, den kjæbke,
Den unge Garde møder med Udgydelser,
Som skaffer os bestandig friske «Nydelser*.
tis
n
O
Leonarda,
du «forvandlingsrige» !
Skøndt fra det øjeblik, man lod dig trykke,
Til du blev skrinlagt som Theaterstykke,
Den Virkning, du har gjort, er uden Lige.
Saa vil din Nemesis ej fra dig vige;
Fo r s a g e l s e n dig følger som en Skygge,
Paa Scenen selv forsager du din
Lykke,
Og den var ellers tynd nok, maa man sige.
Som den forvandlingsrige man dig fandt
Forvandlet — det er sørgeligt, men sandt, —
Til Operette! — Sikken lumpen Spøg den !
Thi skøndt man bøded’ noget, som du véd,
Med Fløjtetoner paa din Kjedsomhed,
Saa gik din Storhed med det samme fløjten.
^ JVit
Sørensen.
Jaji
¿øde Fru Schrøder, i Dag
kan jeg saamæn nok trænge til en Kop til saadan som
jeg har travet om oppe hos Wessel og Yett, for jeg
sknlde jo have mig en Frisérkaabe og saa gik jeg
først i anden Afdeling og blev saa vist over i første
og saa var det i tredje, og der fik jeg den, og saa
skulde jeg have den med Blonder, men det kunde jeg
ikke faa der, og saa maatte jeg over i fjerde Afdeling
og der fik jeg Blonderne og kom saa tilbage i tredje,
men saa kunde jeg ikke komme til og saa kunde jeg
ikke finde Frisérkaaben, og da jeg fandt den, kunde jeg
ikke finde Blonderne men maatte igjen ind paa fjerde,
og saa kunde jeg hverken faa Lov at betale i tredje
eller fjerde, men maatte ned nedenuuder, hvor der sad
en Dame ved Kassen og jeg er ganske fortumlet i
Hovedet og er bange mine Nerver har faaet en In
fluenza deraf, og hjemme har jeg kun Sorg og Bekym
ringer for hvad der skal blive af Petrine, for nu vil
hun absolut til det Praktiske efter at have læst Unge
Dage og vil være Mejerske, men foreløbig har Sørensen
fundet Empløj for hende ved at sætte heBde til at tage
mod Penge nede i Smørudsalget, hvor hun saa kan sidde
desuden og ligge Mærke til de forskjellige Finheder og
gjøre Smørnoteringer desangaaende i sin Hukommelse,
og Frits Grønbæk har ogsaa læst Unge Dage og nu
vil han partout være Børste, som han siger er det,
han har mest Anlæg til, og han er meget ihærdig med
det og har holdt op at barbere sig og rede sit Haar
og gaar uden Humbug, for han siger han hader Hum
bug og om Aftenen befinder han sig meget vel ved
Børstevæsenet, fordi saa gaar han bare ud paa Vester
bro, hvor de bedste Instituter er i det Fag, men om
Morgenen er han jo svært medtagen af Studeringerne
og det koster jo ogsaa mauge Penge som jeg sagde til
Sørensen forleden Aften, men Sørensen er nu saa
frygtelig ædel af sig og svarede kun, at han havde
lovet Fritz Grønbæks salig Fader, De véd ham Lam
pefabrikanten, at han nok skulde holde Fritz
til Studeringerne, selv om det kostede nok saa
meget og desuden véd man jo aldrig, hvad det kan
føre til, og han kan jo mulig nok blive Doktor alligevel
som Sørensen saa gjerne vil have men som jeg synes
der ikke er Noget rart ved, fordi Doktorne ligger jo
bare og slaas i Aviserne, og Doktor Ploug slaar til