54 / 433
47
Doktor Brandes, og Doktor Skandrup slaar til Doktor
Ploug, og han slaar til Doktor Pingel og saa slaar
Doktor PaJudan ogsaa et Slag, saa det er alt det der
kommer ud af den megen Disputeren, at Aviserne bliver
fulde deraf og der er noppe Plads til et eneste Ulyk
kestilfælde ikke en Gang i Berlingske, og nu kommer
jeg virkelig til at sige Farvel søde Fru Schrøder for
jeg har lovet Fritz Grønbæk, at han skulde faa en
marineret Sild og en Sodavand naar han stod op og
nu er Klokken strax to saa han er vist i Færd med at
lette sit Anker og se snart op til os søde Fru Schrøder
en Dag, naar det er Regnevejr, saa er vi altid hjemme.
Farvel og Tak for Kaffe.
Overlampepudserens Dagboi
M andag den 25de
Leonarda
af BjérriTonf^Som
Malle og jeg elsker fra gamle Dage ; Og beundrer næsten lige
saa hejt; Som han selv. Og kan ikke more os nær saa
godt over alle de franske Farser Vatt giver; Som over
Leonarda der er meget grinagtigere $ Og moralskere. Fordi
Leonarda er en ækel En, der er grusom imod Dorfpetersen,
som ser udmærket godt ud, og er den eneste fornuftige
Person i Stykket, men som faar en Overhaling bare fordi
han har været i Krumkagen den forrige Aften; Hvor vores
egne gaar saa tidt, nden at Komandanten giver Krum
slutning ; For det. Hvorimod Benjaminpetersen, der har
©delagt Murstenene i Petersens Passage, bliver kjælet for,
fordi han er nøgtern. Og Hagebart faar ogsaa en Omgang,
nemlig fordi han har havt en daarlig Smag og taget Fru
Borebsenius, Istedetfor Leonarda. Hvorefter vi kommer til
Bipsen, der har Kollings brune Frakke paa fra de andre
værdige Fædre og er en rigtig god Aftensangsprædikant;
Med Salvelse. Men meget skikkelig; Alligevel. Undtagen
at han har en gammel Papegøje af en Oliemor, der eren
Djævel; Og ondskabsfuld. Og som slaar sig paa Leonardas
Parti og gjør den stakkels Hagebart aldeles tummelumsk,
ved det hun har nogle gamle Hexebøger oppe mellem,
Soffiterne, som hun kan trolle med; Saa Hagebart gåar
fra det og siger, at det er slet ikke Aagot han vil have,
hvorefter Tæppet gaar ned. For at han kan faa Tid til
at sunde sig. Men da Tæppet gaar op har Leonarda
igjen været paa Spil og sendt Aagot paa Højskole og hun
kommer hjem derfra lige medens
Fru
Holst staar og
plukker Appelsiner af en Rosenbusk, og den stakkels Aagot
er bleven helt idiotisk paa Højskolen og hiver Tornysteren
med Skolebøgerne fra sig og snakker op ad Sætstykker og
ned ad Kulisser om at nu vil hun ikke have Hagebart;
Fordi nu elsker hun ham; Hvad jeg spurgte Malle, om
det ogsaa var derfor hun slog op med de fire; Hun havde.
Som Malle sagde at det var det ikke. Men fordi de vilde
ikke traktere; Nok. Og Hagebart kommer og er skøn.
Men saa kommer Straffen over Leonarda; At nemlig nu
begynder det ogsaa at rable for hende; Og ligesom hun
skal til at forloves med Hagebart, løber det rundt med
hende; Ogsaa. Og vi begyndte ogsaa at blive helt underlige;
Men saa faldt Tæppet og Malle havde Pebermyntekager; Som
hjalp. I ijerde Agt er vi igjen hos Bipsen og han har jo mærket
længe, at det var galt fat og da Leonarda kommer siger
han heller ikke mere imod, for at han ikke skal komme
i Affokt og hun fortæller at nu skal hun ud paa Bistrup;
Og er uheldbredelig; Hvad man godt kan mærke. Og
General Rosendorffpetersen kommer for at hente henne
og Bipsen er glad over, at hun er vel afsted. Men Hage»
bart og Aagodt er fornærmede, fordi de ikke ogsaa kommer
med til Bidstrup. Men som de ikke er gale nok til.
Hvorpaa Oliemoder siger, at de store Forkjelelsers Tid
er vendt, tilbage. Som man kunde høre paa Folk; Hvad
der var kjedeligt, fordi vi fik ikke rigtig hørt Musiken
bagefter som ogsaa var meget pompøs med Fløjter og
Dask i Hænderne og Tramp som blev besørget aflederne;
Der tramper bedst; Paa Grund af Fødderne øg Gonggong.
Og Musiken var nok ellers af Faraos Ring men Malle
mente den var arrangeret af Vat; Som jeg ikke tror fordi
han plejer at komponere den for Klap alene; Uden Fløjter.
L ø rd a g den 30te
Leonarda.
Men med en ny Ende;
Som jeg ikke saa, men der var nok Pibe i den; Ogsaa.
Og den hedder:
A lle Fem,
saa det er sagtens Hagebart
og Aagodt der er kommen til deres fulde Fem igjen, Som
jo ogsaa var Synd; Andet.
Mere Foraarsgrønt.
•D u k k e h je m m
et«.
Kjære Eynar!
Tak for Dit vænlige Brev
,
som langt fra traf mej i det
Sind, Du antog, for jej skal
sige Dej, at Mama er slets ikke
rænt sin Vej, men er her hjemme
og helt anderledens æn hun
plejer. Ser Du, det var jo den
Aften efter Maskeraden, da lae
jo Mama Nejlerne og det hele
_________
og gik sin Vej, men da hun kom
med paa Gaden, vor det baade mørkt og koldt og be
gyndte at blive Snevær og som Du nok husker, hade hun
ikke faat Tid at skifte Spændeskoene og Dansestromperne
sine, saa frøs hun saa græsseligt og listede sig op igjen
og sae, hun var kommen paa det rene med, at hun hade
Piikter okse mod vos Barn, for hun var da begriveligvie
ikke saa nauten at sige, det var Snevær og saa tog Papa
og kyste henne og saa var det hele evi Sjov igjen. Det vil
sige det trode jej jo men for os Gutter var det Faen
hakke mej ingen Moro, for da jej Dagen efter vilde som
sædvanlig sige Papa en ordentlig Løgn saa fik jej skik
keligt Juliny som sve hele Dagen igjennem og Juling kar
jej faat hver Gang jej har stukket ham blot en lille en
uden at Mama har saa mejet som rert en Finger og der
for vil jej nu okse paa Frastand mælle mej in i jærat
Klub, for der kan jej nok skjønne
s
at man har Lov til at
lyve og blæse paa Trompet hele Dagen, for jej fik jo en
Julleaften, men den maa jej ikke mere blæse
i
for det
gjer ont i Bodet paa Papa sier Mama og det brod hun
sej aldrig om for. Ja du ka tro, vi har det Faens ly t
for Tiden, v i faår værhen Makroner eller Slik, 'for Mama
vil ikke lyve m er; og saa blev hun saa sint forleden Dag
da hun opdagede, at den skjævbenede Bjørn Krogstad og
je j legede en ny Leg han har funnet paa som hedder at
skrive falske Vexler, saa hun gav mig en paa -Øret og sig
sæl til at stortude. Men je j finner mej ikke længere i
det, jej l for man har dog mere Plikt mod sig sæl æn mod alle
di andre, og vis det Vidunderlige ikke kommer som en Sabel
og Sjako eller som en Gyngehæst eller da i det mindste
tom et rigtigt Klaphorn, som jej har Lov at blæse i saa
rænner jej min Vej og skal nok passe det ikke er Snevær
,
og kommer til Dej og Klubben.
Din Ven
JBoD WCelmer .