57 / 433
50
R a c e h a d ,
Q Folketing, bag dine gjæstfri Porte
Har Grumhed fæstet Bo!
Man er saa slem imod de stakkels Sorte
Og la’er dem ej ha’e Ro.
D e t er ej dem, der trælle under
SECHER
O g
i hans
D a s s -A v is ,
Nej, det er ikke den ibrlorne Nigger,
Som gives her til Pris.
D et er de arme Stakler, som blandt Bønner
Og Sukker vandrer om,
V e s t i n d i e n s ægte, legitime Sønner
A f salig
O n k e l T om .
Regeringen paa Slægten desperat er
Og huridser dem> som Dyr.
Nu vil den hverve endnu iler Soldater
A t
holde paa dem Styr.
Og
STYRUP
vil dem volde værre Kvide
End Hug og Spidsrodsgang:
Han vil saagar dem -have ægteviede!
— Den Dødskval bli’er for lang.
Men trods alt Had og Avind, stakkels Nejer,
Du har dog Venner her!
I
T h o m a s - N i e l s e n
du én Talsmand ejer,
Hvem du bør have kjær.
Thi han beundrer Racen, og han kan ret
Belægge sine Ord,
Han har holdt Standret over jeres Standret
Og domfældt den for Mord.
E t Forslag har han til jer Frelse givet,
Som Venstre støtte vil:
En Aand, som fremme kan Familielivet
Blandt eder, maa der til.
Hvis Venstre
d erfo r ej
faar
B r a n d e s
anbragt
Hos os
Som
fast Docent,
Saa sender det ham nok til jer som Brandvagt,
Hvor Elskovs Brand bli’er tændt.
Thi bli’er den frie Kjærlighed doceret
Iblandt de sorte smaa,
Bli'er jo Familielivet «reformeret»,
D et vil de snart forstaa.
Hvi skulde han ej gjøre Proselyter
Ved ung og gammel Rom?
Han skærer nok de Onkel-Tomske Hytter
Til S e m s Pauluner om.
%Limmelbrev
til
Digteren og Politikkeren
B j ø r n s t j a r n e B j ø r n s o n
p. t. Norje.
Ho ko! Dereses Velær-
I
værtiked. Ønskendes Dem et
iglæjelit Nytaar, samme kom-
1
mendes sent, for den gemytlie
J
gamle H er mo d , værendes
ellers voreses Post- og Bybuj,
har inte kunnet besørre Farten
formedelst Istransport og L i
torne, som nu er hævede begge
to
,
brugendes Binderkranses
Middel mod samme og værendes atter glaj i Sindet
og gesvindt paa Tæerne, men havendes kun brungen
daarlit nyt, nemli om Velærværtihedens forvandlings
rige L e o n a r d a , havendes jndgaaet en Forbinnelse med
F l ø j t e - Ca r l , som Unnertejncde obsalverede siddendes
paa Bifrost i Maaneskind .forlejen, slaaendes Harpen
og foredraendes de gamle gemytlie for Aser og Asen-
inder, mejet taknemmelie formedelst Melodunternes
oplivende Ingflyjelse paa sammes Temperemang, og
hørendes med E t itnnernejen lisom et Lokummetiv
blæsendes Dampen uj gjennem Mondstøkket til en
Pikkelofløjte méd Trilleværk i Røret
,
B r a g e menendes,
a det var Am b r a a s i u s, som Velærværtihedens smaa
sorte Kordrenge javede uj a, Literaturen, men værendes
en Vildfarelse paa Karethen nemli Unnertejnede laa
nendes gamle Od i n s Natkiggert, som den gamle Rad
ikte kan se i allieveller, havendes sat sit Øje paa
Assistenshuset hos den gamle Pantelaaner og Aager-
kal Mime r , og opdagendes gjennem Kiggerten, at det
var Vælerværtihedens ejet Livstøkke, der blev blæst for
Velærværtihedens immervæk guddommelie L e onar da
værendes flottet om i en lille Lejlighed paa Nørregaje,
gamle T h o r bilendes herover saa rasendes, at han
vilde have h’evm sin Hammer lie i Skallen paa Ved
kommende, mm kunnendes inte hitte den, samme væ
rendes bleven siddendes i Mijgaardsormens Mave,
Velærværtiheden kunnende finde samme ve a kaste op
i Nordens Gujer af den gamle 0 g i e n s læger, Sk i r -
n i r bringmdes idesamme Berlinske Maarenavis, væ
rendes O d i ns Organ formejelst TJjnævnelser og De-
kerasjoner og læsendes Velærværtihejens hjerteknusendes