58 / 433
51
Skilring af Tilværelsens Bedrøvelihejer
,
Velærværti-
heden røstendes Støvet af sine Labber og gaaendes op
i Gramkogene og paa Vidderne stortujende over Men
neskeslægtens Vanariihed og Viderværtihej, Velær-
værtihejens Sjeni anbelangendes, medførendes et stort
Forbru a Lommetørklæder og Hofmandsdraaber hos
alle de søje smaa blaaøjede Asynnier, værendes Magn-
hilder og Aagodter og Leonardaer mere eller mindre
allesammen saanær som F r i g g a, værendes Oldemor,
og alle Ejnherierne tofte Abetitten til Flæsket drik
kendes desto mere Mød og tavendes suksomsive deri-
gjennem Følelsen for Livets Sorjer og Bekømringer,
snorksovendes og græjendes isøvne. Men Unnertejnede
kennende Velærværtihedens immervæk liesom Gummi-
elastiske Poriemento og havendes studeret Sammes
Staalsætninger gjennem Signalernes Omskiftelser sier
barestens: Nix ferknoten dereses Velærværtihed. Vær
skøn! Og slaa atter Dereses gamle Orrelværk saa
det Ijomer i Fjællene og alle Svartalferne og Nisse-
bukkene faar Buxefeber kryumdes i Skjul, fordi Vel-
ærværdihejen har sluttet Lejekontrakt med Sanheden,
samme værendes fløttet ing i hanses Kvistetasje tel
næste Fløttedag, vis der inte intræjer Værforandringer
paa den politiske Horresont, gamle B i sm a r k pillendes
af ossevidere og kan Unnertejnede, tilbyjendes sine
bona og Fissia hos F r e y r værendes vores Ujenrigs
for Tijen være tel Nøtte mej samme, saa ka Velær-
værtiheden trygt stole paa hanses
immervæk glaje gamle
F æ r t i g n a n t
p. t. Valhalla.
t
gi. Høf-Høkerhandei og «Pølsefabrik. I Lebet af
B’ebruar Maaned äabnes her i Staden
(Dronningens
Gade Nr. i.)
en Kongelig Hof-Hekerhandel, der vil
omfatte saavel Sortiment af danske og fremmede Høker-
varer som Pelse-Fabrikation.
Dette Etablissement er
grundlagt af en Komité, bestaaende af Gebejmeraad, Ober-
hofkekkenskriver, Ridder af den blaa Pelikan v. Knack
er u rs t, Kammerherre v. K äse, fhv. Viceguberner paa
Saltholm, Kammcijunker v. B u tte rk u c h e n , samt fhv.
Pibekradser hos hejsalig Prins Perlegryn-Svedskenstein,
Kämmerraad O ldfux.
Det har længe staaet klart for denne Komité, at Hø-
kerforholdene i Kjebenhavn, saaledes som disse have ud
viklet sig, er det bare Fidteri, der ingenlunde svarer til
Byens Omfang og Fordøjelsesevne, idet 1000 å 1200 Høker-
butiker langtfra kan være tilstrækkeligt til, at enhver kan
faa sit Fedt. Dette fremgaar bl. A. tydeligt ved en Sam
menstilling med andre nogenlunde ligestillede Hovedstæder,
af hvilke f, Ex. Pe-King i China besidder c. 10,000 Høker-
forretninger foruden c. 6,000 Udsalg af spiselige Fuglereder og
mindst 500 Etablissementer for henkogte Rottehaler. Og
hvad Pølsefabrikationen angaar, kan Oprettelsen af et ny t
Etablissement kun være i det pølsefortærende Samfunds
sande og velforstaaede Interesse og i Særdeleshed for den
danske Svineslagters Vedkommende kun bidrage til at stille
ham mere uafhængig af
Berlingskes
Smørnoteringer og
Dagbladets
Handelstidende.
Foruden disse to i Sagens Natur grundede Hovedop
gaver for den paatænkte kgl. Hof-Virksomhed har man
ogsaa stillet sig andre veldædige Formaal, hvoriblandt kan
nævnes, at der vil blive givet det
kgl. hofgeografiske The-Sel-
skab
gratis Proviant til den Nordpolsexpedition, der sned
Komerceraad H ey m ann i Spidsen tænkes udsendt i en nær
Fremtid, samt at det i Pølsefabrikationen forekommende
Affald vil blive tilstillet det
kgl. Hof-Dyrebeskyttelsesselskab
til fri Uddeling blandt Stadens ældre værdige og trængende
Hunde og Katte m. m.
Ledelsen af Eablissementets administrative Anliggen
der er af Kommiteen bleven overdragen til Hr. Jagtjunker
O ldfux, Broder til Førnævnte, og Styrelsen af dets mere
produktive Virksomhed til H r.Fred erik Fi d tem ik k e lse n ,
til hvem man saaledes i Forretningsanliggender vil behage
at henvende sig.
Forretningen aabnes den 30te Februar 1880.
K om iteen .
Fra Litcraturens Overdrev.
m .
d a , synge kan han, det er ganske vist!
— Endskendt han selv sig regner til de Unge,
Der bare handle vil og ikke s j ung e ,
Kan aldrig om hans Stemme være Tvist.
Men ikke som en liden Fugl paa Kvist
Han kvidrer med sin folkelige Tunge;
Som Skjaldekvad hans Ord ej heller runge.
Nej, han er ganske simpelt — Realist.
Og finder han en Mødding, er han møjet
Tilfreds og synger livsglad og fornøjet.
-— Paa det Parnas han blandt Poeter størst er.
Men bli’er der kæmpet, kommer han til Syne
Foran'«de Unges» Fylking som døns Tryne,
Og som en tirret Galt han rejser «Børster*.
E
IV .
Lvo har beskrevet Kjærlighedens milde,
Men dybe Virkning i vor Digtertrop
Som han, der vandred’ mod Parnassets Top
I mange Aar saa ubjendt og saa lille!
Som Elsker han befandt sig nylig ilde;
Ej vilde Føden dvæle i hans Krop:
Han kasted’ den i
Morgenbladet
op,
Thi det var Synd, den skulde gaa til Spilde.
Af Elskov gik hans varme Mad i Trugene,
Der ofred han, hvad i hans Indre fandtes,
Til Svinebæsterne, de alt opslugende.
Dog var det ej som Følge af en Fjantes
Troløse Sind, nej, det var af en rugende,
En haabløs Kjærlighed til — Georg Brandes!
KØBENHAVNS —
KOMMUNEBIBLIOTEKER