Deres Forslag om at lade Publicum faae Adgang til Sam lin
gen i dens Helhed, fandt jeg saa overmaade heldig, men som
jeg nu hører har De endogsaa betænkt at gjøre den frugtbrin
gende for de stakkels U lykkelige som have offret det bedste
de havde for Fædrelandet; og dette finder jeg at være en saa
skjøn Tanke at — jeg m isunder D e m at have faaet den. Jeg
forsikkrer Dem at jeg er vis paa at den velsignede h ed en
gangne Konge i sin Himmel vil glæde sig over denne F oran
staltning!
Jeg erindrer at der i Vaabensam lingen — tror jeg — fin
des et Par americanske H jortegevierer som Iløisalig Kongen
havde bestemt at skulle anbringes paa Jægerspriis, maatte disse
efter Udstillingen blive m ig sendte; maaske findes de i Vaa
bensam lingen, nøie erindrer jeg det ikke, derimod findes vist
nok et Par Revolvere i sidstnævnte Sam ling og disse tør jeg
nok forbeholde mig. —
Idet jeg slutter disse Linier er det med Ønsket om at De
ret maae have Glæde af Deres Arrangement.
Med største Høiagtelse
Louise
Grevinde af Danner.
Thom sen havde i denne tid nok om ørerne. Gennem
gangen af og fordelingen af våbensam lingen skulde altså
gå hu rtig t for sig. I de samme dage var, som det frem
går af grevindens brev, oldsagsam lingen ankomm et fra
Fredensborg i 65 større og m indre kasser. Thom sen
havde ikke selv vovet sig til F redensborg på grund af sit
svage helbred, og nedpakningen var derfo r foretaget af
kamm erråderne Herbst og S truck med bistand af F red e
rik VIFs fak to tum på sam lingernes område, ho ffu rer
Jørgensen. Modtagelsen af denne store sending krævede
im idlertid Thomsens næ rværelse og direktion, og nu
m åtte h an sam tidig i h ast arrange re det offentlige besøg
i våbensam lingerne på Christiansborg. Med sin usvigelige
energi og sit store organisationstalent klarede den gamle
m and dog alt.
H an konciperede hver enkelt af de indbydelser, der
afgik til alle kongelige personer og til hø jtstående em-
144
Frederik VII’s Våbensamling på Christiansborg