149 / 633
Frederik VIFs Våbensamling på Christiansborg
139
føje et nyt led til vurderingen af hans samm ensatte p e r
sonlighed.
Da F rede rik V II’s bisættelse var overstået, og man
havde gennemlevet de første m åneder af den derpå føl
gende krig, tog kon ferensråd C. J. Thom sen spørgsm å
let op om, hvad der skulde blive af kongens sam linger,
som han, den drevne m useum sm and, trods et kun flyg
tigt kendskab til deres bestanddele, synes a t have vu rde
ret ret højt. I en indstilling til kirke- og underv isnings
m inisteriet, som han indgav den 27. april 1864, for at
få m idler til sam lingernes fordeling b land t de forskel
lige museer, antydede han, at han ind irekte havde v ir
ket for, at disse sam linger blev statens eje. Det var dog
neppe — som det senere skal ses — mere end de aller
første skridt, der h a r været egentlig indirekte, meget h u r
tigt tråd te han i direkte forbindelse med grevinde Danner,
der havde arvet sam lingerne efter sin husbond.
Grevinden erkend te straks, at Thom sens p laner var
udmærkede, og som det vil ses af de senere gengivne breve
fra hende, lagde hun hele ordningen i han s hånd.
Thom sen var på denne tid en gammel m and og
havde lige gennemgået en svær sygdom; men han tog
med usvækket energi fat på opgaven. Han, der er sk a
beren af alle vor ku ltu rh isto riske sam linger, og som med
en beundringsvæ rdig k ra ft havde løst opgaver, som m an
synes næsten m å have været for store for en enkelt m and,
følte dog selv, at nu b a r det mod slutningen. »Jeg a n ta
ger, at det sandsynligvis vil blive det sidste større fo re
tagende, jeg vil faae at udføre for sam lingerne«, skrev
han i den om talte indstilling til m inisteriet. Og han fik
ret heri.
Indstillingen til m in isteriet var en direkte følge af,
at han samme dag havde fået oversendt inven tarerne
over våbensam lingen. Disse bestod af fire foliobind i
grønt m aroquin med guldtryk. Hvert bind om fattede et