144 / 633
134
Staten og Lavene
F ra den Tid træ ffer m an de første F rim esterbevillinger,
cg m an fortsatte hele Lavstiden igennem med at uddele
saadanne, uden at F rim esterinstitu tionen dog kom til at
betyde noget særligt for Udviklingen eller nogen alvorlig
F are for Lavene. Saa kom i det 17. A arhund rede den
stærke Tilgang af fremmede Ilaandvæ rkere, og for dette
fortrinlige E lement m aatte Lavene give Plads. De gjorde
det ikke godvilligt, men Staten tvang dem Gang paa Gang
dertil og havde, før den m erkan tilistiske Industripo litik
for Alvor satte ind, gennem Bevillinger banet Vejen for
de udenlandske Indu striarbejdere og F ab rik an te r, uden
hvem en Indu stri ikke kunde oparbejdes, fordi vi selv
manglede en national uddanne t A rbejderstab. P aa intet
T idspunk t h a r de betydet en virkelig F a re for Udviklin
gen derved, at de h a r kunnet holde nødvendig A rbejds
k ra ft ude.
Men Lavene stred imod, det bedste de kunde, og d e r
ved opstod der en staaende Kamp mellem dem og S tats
magten om Betingelserne for Optagelse. Her trak Staten
det korteste Straa, forsaavidt den
danske
H aandvæ rker-
stab angik, idet den aldrig op traad te med tilstrækkelig
K raft for at værne Landets egne Indvaanere mod deres
Misbrug, men tog Revanche ved at skaffe de nødvendige
Mestre udefra og gennem Bevillinger give dem Adgang
til Lavene. Denne F rem gangsm aade var i allerhøjeste
Grad kortsynet, idet den umuliggjorde Opblom string af
en tilstrækkelig stor Iiaandvæ rkerstand , der m aatte være
det bærende, saafrem t H aandvæ rk og Indu stri skulde n aa
det Stade, som Staten tilsigtede. Den samme Politik gav
sig ogsaa det meget uheldige Udslag, at Staten i 1681 og
senere paalagde danske Svende at arbejde et Aar som
Mestersvend, før de kunde aflægge Prøve, og derved gav
Lavene et Middel i Plænde til at begrænse T ilgangen af
danske Haandvæ rksm estre. Svendene kunde ikke komme
til at aftjene deres Aar som Mestersvende, fordi L avs
mestrene angav ikke at have Brug for saadanne.