142 / 633
132
Staten og Lavene
Arbejdernes S trejkeret blev anerkend t. Der var nu ikke
meget igen af den oprindelige Lavsordning i Forho ldet
mellem Mestre og Svende. Lønaftalerne og Opsigelses
fristen var fri, Svendene for en stor Del gifte og boende
uden for Mestrenes Hjem og S trejkeretten anerkendt. Det
er da ogsaa kun fra en enkelt Side (Bregendahl), at man,
da Næringsloven af 1857 kom til Behandling i Rigsdagen,
troede p aa en Regulering i Forho ldet mellem Mestre,
Svende og Lærlinge efter samme Regler som de, der var
givet i Tyendeloven. Ellers var m an fuldkomm en k la r
over, at det var noget, Mester og Arbejder m aatte ordne
mellem sig, som de var Venner eller havde Magt til.
Det centrale i Behandlingen af Næringsloven, da denne
i Otto Müllers Udkast blev forelagt i Oktober 1857, blev
Spørgsmaalet om, hvorvidt Kapitalen skulde have Ret
til at trænge sig ind og erobre H aandvæ rket. Med stor
taktisk Snille satte
I. A. Hansen
Hovedangrebet ind her
og sikrede herved Bondevennerne Købstadshaandvæ rker-
nes varme Sympati. Han foreslog derfor Duelighedsprø
verne opretholdt. De m indre Næringsdrivende, sagde
I. A. Hansen, vil ellers synke ned til at blive simple A r
bejdere, og Kapitalen kan trænge sig ind paa H a andvæ r
ket og ødelægge det. Hvis Pengemanden skulde blive
den raadende, frygtede han Loven. Den Kapital, der
kun stræbte efter, at Kapitalejeren kunde faa et saa
meget større Overskud, var farlig for H aandvæ rket, og
det var denne efter hans Mening beklagelige T ilstand,
der vilde indtræde, saafrem t m an bortkastede alle P rø
ver.1)
F ra anden Side (H. Hage) fremhævedes, at Kapitalen
var Industriens Ven. Den vilde her som overalt kun kaste
sig over den store F ab riksindustri, medens den blot i
forholdsvis ringe Grad vilde lokke H aandvæ rksindustrien
til sig.2)
*) Rigsdagstidende 1857. Folketingets Forh. p. 272 ff.
2) Smstds. p. 124 ff.