145 / 633
Staten og Lavene
135
F ra om kring Midten af det 18. A arhund rede var Lave
nes Magt stæ rkt paa Retur, og da navnlig paa Grund af
Bevillingssystemet, der særlig kom Industrien til gode.
Det var fak tisk Modsætningen mellem S tordriftens og
den m indre Drifts Interesser, som nu kom til at præge
Statens Stilling overfor dem, derfo r havde de i nogen
Grad Statens Bevaagenhed i Perioden 1800— 1840, da
S tordriften laa nede, medens der i den øvrige Tid blev
slaaet k ra ftig t til dem. Under hele Lavsperioden kom
de til at faa den Magt, de kunde gøre Krav paa, men
heller ikke mere, overmægtige blev de aldrig. Da den
økonomiske Udvikling havde slidt tilstrækkeligt paa dem,
og den ikke lavsmæssige D rift stedse trængte stærkere
igennem, fa ld t deres Magtstilling proportionelt med den
nes Vækst. Det var det nye, som sejrede over det gamle.
Det skete i D anm ark p aa et meget tidligt T idspunkt, og
Lavsvæsenet blev her ophævet, medens det endnu bestod
de fleste Steder, hvor en med vor beslægtet Udvikling af
H aandvæ rket fandtes, undtagen i enkelte stæ rk t industrielt
prægede Sm aastater i Tysk land og i Belgien. Det er ingen
Tilfældighed. Sam tidig blev vor første store Indu stribank
stiftet, og hu rtig t efter satte hele den store Udvikling ind,
som i lige Linie fø rer op til Nutiden. Basis for denne
havde m an nu i den danske A rbejderstand, der efter 250
Aars Forløb endelig var blevet saa stor, at vi var u a f
hængig af de uden landske Geseller. Lavene var allerede
paa det T id spunk t delvis sprængt af Kapitalen, der s ta
dig søgte nye ren tab le V irkefelter, og Bevillinger til in d u
strielle og større H aandvæ rksv irksom heder uden om dem
gjorde det i mange Tilfælde af med den bundne Næring,
hvor en saadan officielt fandtes. Inden fo r Lavene var end
videre A rbejdsforholdet givet frit, S trejkeretten anerkendt,
og det var evident, at de aldeles ikke længere magtede de
sociale Opgaver, der altid havde spillet en saa stor Rolle
for Staten i dens Overvejelser pro et contra deres Op
hævelse.