143 / 633
Staten og Lavene
133
I.
A. Hansens S tandpunk t, der særlig vedrørt.e P rov in
serne, m ind re København, form aaede at samle en Tredie-
del af Stemmerne for sig, medens Resten gik imod. Med
stor Majoritet vedtoges Adgangen til at øve haandvæ rks-
mæssig Næring blot mod at løse Borgerskab og uden at
aflægge Duelighedsprøve. Med Næringsloven af 1857 fo r
svandt Lavene, og Næringen blev med enkelte R estrik
tioner, som det ikke er Opgaven at gaa ind paa her,
givet fri 5 Aar efter. K apitalen havde sejret, den kunde
nu gøre sig gældende p aa alle Om raader, idet Staten helt
havde opgivet at blande sig i E rhvervsforholdenes O rd
ning. Det var et rad ik a lt Skridt, der foretoges ud i det
uvisse i 1857. Men slet saa rad ikalt, som det tilsyn e
ladende saa ud, var det nu ikke. F o rud havde Udvik
lingen gjort alvorlige Indhug i den bundne Næring, og
paa et meget betydeligt Om raade, i Fo rho ldet mellem
P rincipal og Arbejder, var den fulde F rih ed fak tisk in d
ført allerede adskillige Aar inden Lovens Vedtagelse. I
1857 m aatte den sm aaborgerlige Hygge og Tryghed, som
Lavsmestrene nød trods voksende Fo rtrædeligheder med
Svendene, definitivt vige, og K apitalen kunde nu trænge
ind p aa alle Enemæ rker, hvor der var P ro fit at hente.
Liberalismen havde vundet sin endelige Sejr.
Lavene
h a r her som andetsteds faaet Skyld for meget,
og navnlig er det blevet hævdet, at de h a r været en a l
vorlig Bremse for H aandvæ rkets og Industriens Vækst.
Denne Opfattelse kan ikke staa for næ rm ere Prøve.
Det er rigtigt, at de i sig selv var hæmmende for en h u r
tig Udvikling, og havde de h a ft Magt som de havde Agt,
vilde de ialfald for en Tid have kunnet holde F rem
skridtet ude. Men allerede fra S lutningen af det 16. Aar-
hund rede greb Staten regulerende ind og fo rhindrede
derved den S tagnation indenfor H aandvæ rket, som deres
Politik tilsigtede til Fordel for en lille begrænset Kreds.