148 / 633
138
Frederik VII’s Våbensamling på Christiansborg
Når en m and i den alder begynder fo rfra påny, m å der
ligge mere end en flygtig interesse bag.
Nu kan m an ganske vist pege på, at en stor del af
våbensam lingen — som det senere skal ses — var falsk
og værdiløs. Det ændrer dog intet i den kendsgerning,
at kongens interesse for sam lingerne var levende. Det
røber derimod, at kongens kendskab til det, han sam
lede på, var fo r ringe, så at han erhvervede ondt og godt
mellem hinanden; men det er en fejl, som h an deler
med de allerfleste samlere, af hvad a rt nævnes kan. Det
e r en almen kendt svaghed hos de fleste privatsam lere,
a t deres glødende interesse fører dem ind på at udnytte
selve sam lemomentet uden først at skabe sig et nødven
digt kendskab til det, de interesserer sig for og vil samle
på. Hvor mange sam lere findes der, som først gennem
stud ier h a r erhvervet sig et så godt kendskab til gen
standene, at de derefter gennem en nøg tern vurdering
skaber sig en m indre, men udsøgt sam ling? E t hæ s
blæsende jag efter at drage saa meget som muligt
til sig, er hvad m an alm indeligvis ser. Dertil kom,
fo r F rederik VH’s vedkommende, at denne konge
lige sam ler netop i sin egenskab af landets konge
i højere grad end nogen anden var afhængig af de tilbud,
der gjordes ham , ikke m indst n å r det drejede sig om
gaver, og sådanne strømmede i rigeligt m ål til ham . Han
h a r derfor vanskeligere end nogen anden kunnet rydde
ud b land t sine m indre væ rdifulde stykker; thi efter Fre-
deriksborgs b rand søgte store kredse af befolkningen at
vise den folkekære d ro t deres sympati ved gennem gaver
a t hjæ lpe ham til nye sam linger. Uden dette vilde det
også have været en umulighed at skabe så store sam linger
i så ko rt tid. Når derfo r dette tages i betragtning, og
væ rdim åleren altså i nogen g rad m å lægges til side, bliver
tilbage kongens interesse for sine sam linger. Om d e n s
alvor m å der ikke tvivles! Hans stabilitet heri kan endog