139 / 633
Staten og Lavene
129
krævedes im idlertid Koncession. Stenfeld vilde have ube
tinget Ret til at anlægge Fab riker, hvor der intet Indgreb
fandt Sted i Lavenes Rettigheder, og »hvor til Productet
udfordres A rbejder i større eller m indre Omfang, hvorpaa
der eksisterer Lav, da bu rde Bevilling dertil kunne ven
tes, under Betingelser, gr u n d e d e p a a e n a l m i n d e
l i g L o v , hvori det erkendes, at Lavsvæsenet ei bør
staa i Vejen for en gavnlig fabriksmæssig Haandværker-
drift.« H an fremhævede den store Indskrænkning i Næ
ringsfriheden, der skete ved Grænsen, som var sat mel
lem Land og Købstad, og foreslog,, at enhver burde have
Lov at finde det Sted, hvor det fandtes fordelagtigst at
udøve industrielle Virksomheder. Paa den kgl. Kommis-
sarius’ Fo ran ledn ing vedtog m an at afvente den køben
havnske Komm issions Betænkning, »da Provinserne, for
saa vidt Lavsvæsenet i Almindelighed angaar, ikke har
andre Regler at rette sig efter.«1).
Der blev først afgivet en Betænkning om Lavene i
1847. I Aarene fra 1840 til 1844 havde Forholdene im id
lertid forskubbet sig i høj Grad i Lavenes Disfavør.
Mange Bedrifter arbejdede nu med mere komplicerede,
ikke lavsmæssige D riftsform er. Af Svendene var om
kring en T rediedel gifte, og Modsætningen mellem dem
og de ugifte næsten helt forsvundet. Hertil kom, at An
tallet af ap a rte Arbejdere, altsaa nærmest Arbejdsmænd
og ikke faglærte, var steget betydeligt, og A rbejdsforhol
det havde ofte udviklet sig derhen, at Mestrene arb ej
dede med stæ rkt varierende Arbejdsstyrke, hvilket saa
meget lettere lod sig gøre, som H jemmearbejdet atter var
i stærk F remgang.
Im idlertid fand t der derpaa et Tilbageslag Sted, idet
det hu rtig viste sig, at en Række af de nye Industrifo re
tagender, m an havde g rundlagt i Begyndelsen af F y r
rerne, hvilede paa et yderst spinkelt Grundlag. Det er
x) Øernes Provinsialstænders Forhandlinger 1840 p. 672 ff.