135 / 633
Staten og Lavene
125
af det Angreb, der satte ind i 1794, var nu helt og hol
dent afværgede.
Denne Fo ro rdn ing viser tilfulde, hvor stor Fordel L a
vene høstede af Industriens Forfald. Det er typisk for
dem, at de kun opererer med en lokal Afsætning for By
produktionen. Til denne Afsætningsform er hele Lavs
ordningen nøje knyttet, medens Industrien med dens
Masseproduktion m aa søge sig fjernere Afsæ tningsmar
keder. Fo ro rdn ingen af 1822 hviler saaledes paa den Ud
vikling, der satte ind, efter at den danske Industri var
slaaet ned og P roduk tionen indskrænket til i alt væsent
lig at have et lokalt Form aal. Den er derfor et naturlig
Udtryk for den i Tiden dom inerende Produktionsform .
Fo ro rdningen af 21/3 1800 er derimod Udtryk for et vel
ment Forsøg p aa at bedre paa en tidligere Udviklings
Skavanker. F rim esterinstitu tionens Betydning kunde saa-
vel socialt som økonom isk kun blive ringe. Det er da
ogsaa k a rak teristisk , at det ikke er Svendene, der stiller
Krav om F rim esterskab , men Kommissionen, der tilbyder
dem det. Svendene vidste ikke rigtig, hvad de vilde u d
over det at faa en anstændig Løn garanteret. Det var
for dem Alfa og Omega. I Stedet for fik de Ret til et
F rim esterskab, der for F lertallet af Arbejderne var uden
Betydning. Derfor bestod Lønkampen lige fuldt, uanfæg
tet af F rim esterskabet; den eneste Fordel, Svendene drog
af dette, var, at det i Tider, hvor Udbudet af Arbejds
k ra ft var ringe, bidrog til at sætte Lønnen i Vejret.
Godt i T ra ad med den fjendtlige Aand mod alle F o r
søg paa at etablere større Drift, der prægede Fdg. af
23/io 1822, forbødes det ved Fdg. af 22/8 1823 Haand-
værkssvende, und tagen dem, der allerede var gift, at a r
bejde uden fo r Mestrenes Værksteder. 27io 1824 udvidedes
Forbudet mod H jemm earbejde til ogsaa at gælde Fa-
briksiavenes Svende, og dette indskærpedes yderligere
ved Fdg. af 28/i 1827. Herved søgte m an at slaa Bom