130 / 633
120
Staten og Lavene
gærlighed og Selvraadighed, og den lettere Adgang til at
blive F rim ester fik Skylden baade for Manglen paa Svende
og de højere A rbejdslønninger, medens dette Fo rho ld vel
snarere finder sin F o rk laring i den Pengeforringelse, der
ganske særlig fand t Sted i disse Aar, og som i væsentlig
Grad m aatte forskyde Fo rho ldet mellem Mestre og Svende.
Dette gjorde Regeringen, der selv til de store S tatsarbejder
led føleligt under manglende A rbejdsk raft, betænkelig.
Fø rst søgte m an at hjæ lpe sig ved at lokke fremm ede P ro
fessionister til. Den 1/5 1810 meddelte m an allernaadigst,
at Jøder, der liavde læ rt et H aandvæ rk, kunde forvente frit
Lejde, og den
3llt
samme Aar bekendtgjorde m an, at u d
læ rte H aandvæ rkssvende af uden landsk Fødsel fritoges
for m ilitæ r Tjeneste. Da dette heller ikke h jalp , sk red
man, ivrigt opm un tret af Akadem iet til det første Angreb
paa F rim esterinstitu tionen , idet det ved F o ro rdn ing af
26/5 1812 bestemtes, at for Københavns Vedkommende
skulde den, der ønskede at blive F rim ester i Tøm rer- og
Murerfaget, aflægge Mesterprøve. Ved samme Fo ro rdn ing
ophævede m an Bestemmelsen om den i 1800 ind fø rte fri
Akkordering, idet det fastsattes, at Opsigelsesfristen baade
for Mestre og for Svende skulde være 8 Uger. Fo r at faa
en større Bestand af indfødte Svende, paalagdes det en
Mester at have 1— 4 Drenge og at oplære dem ordentlig.
Blev deres Svendestykke, som skulde bedømmes af en
Kommission, hvori O ldermanden, et Medlem af M agistra
ten, et af Akadem iet og et lovkyndigt Medlem havde Sæde,
forkastet, skulde Mesteren betale en Bøde p aa fra 100 til
200 Rdlr.
Fo rordningen af 21/3 1800 var saaledes allerede godt paa
Vej til at blive ophævet. Mesterstykke var nu ind fø rt for
F rim estre i flere Fag, den fri Akkordering om Opsigelses
tid ophævet i samme, og allerede i 1811 var m an i F a
brikslavene gaaet bo rt fra frie Lønaftaler. Den 15/10 dette
Aar tilskrev den kongelige F ab rik sd irek tion Dugmager-