136 / 633
126
Staten og Lavene
for, at en Mester beskæftigede et forskelligt Antal Svende,
alt efter hvad han havde Brug for. Det blev im idlertid
kun et Forsøg, idet Fo rbudet mod H jemm earbejde i
P raksis ikke lod sig gennemføre.
I Tyverne tog m an atter k ra ftig fa t p aa Bønhaserne
og skærpede Betingelserne for at blive Lavsmester i Køb
stæderne, idet ingen, der havde aflag t Mesterprøve i een
Bv. nraatte nedsætte sig i en anden, før han havde været
Lavsmester to Aar i den fø rste.1) Og for at sætte K ronen
paa Værket, kom 5/n 1830 en god, gammel Kending fra
den rigtige Lavstid atter til Æ re og Værdighed, nem lig
Bestemmelsen om Udgifter ved Optagelse i H aandvæ rks-
lavene med de nu snart hum o ristiske S traffebestemm elser
for Overtrædelser. Selvfølgelig h jalp Foro rdn ingen ikke,
Udgifterne var stadig store, og ikke m indst for Svendene
var de steget betydeligt. 5/4 1837 klagede F a b rik an t
Mode-
weg
p aa Brede K lædefabrik til Københavns M agistrat
over, at hans Lærlinge m aatte betale 8 Rdlr. til Svende
laden. Denne Bestemmelse stammede fra Krigens Tid, da
en Specie var — 7 Rdlr., og var blevet staaende siden
for de Indtrædende, medens Svendene havde sat B etalin
gen til Laden ned for sig selv.2)
Hvad der i Tyverne desuden i særlig Grad in tere s
serede Kancelliet, var Lavenes sociale Opgaver. A rbejds
løsheden havde til T ider været meget stor og Ladernes.
Kassebeholdning meget lille. 10/ 12 1828 befaledes, at frem
mede Svende fo ruden at fremvise Lærebrev og Vandels
attest for at slippe ind i Riget, skulde have 5 Species
p aa sig. Ved Fdg. af 29/i samme Aar var den Sygehjæ lp,
Lavssvende kunde faa uden for København, blevet be
grænset til tre Maaneder. Sam tidig fik F attigkomm is
sionerne at vide, at de ikke, saaledes som deres P rak sis
meget ofte havde været, m aatte vise en syg Svend fr a
!) Fdg.
2Sh
1827 &
18/2
1828. Dette gjaldt dog ikke København.
2) Raadst. Arkiv. Dugmagerlav. Div. Sager.