122
Staten og Lavene
komm issionen, løse det sociale Problem , der nu havde
re jst sig, kunde for den Sags Skyld ikke have gjort det i
nogen som helst anden Fo rm , fordi det ikke var Spørgs-
m aalet om Lavsmester eller F rim ester, men om Modsæt
ningen mellem Kapital og Arbejde, der var det fu n d am en
tale. Lavenes virkelige F jende var nu og vedblev som
hid til at være Industrien, der m aatte kræve fri Næring
for at eksistere, og det blev den, som til sidst skulde
sprænge dem. Men foreløbig stod Lavene stæ rk t. In d u
strien var efter Krigen uhy re svag, og den Deflation, som
i mange Aar varede ved, gjorde den til en meget lid t f a r
lig Konku rrent. Det var Lavene, der repræ senterede K a
pitalen, og de kunde derfor være sikre p aa Statens Be-
vaagenhed, og det saa meget mere, som den europæiske
Reaktion nu ogsaa bredte sig til D anm ark . Kancelliet
fulgte derfor beredvilligt Lavene i deres Kamp mod Fri-
mesterskabet, hvo rtil et ikke uvæsentlig Moment h a r væ
re t F ryg ten for, at hele H aandvæ rkets S tandard sænke
des, fordi F rim estrene ikke var 1. Klasses Arbejdere, en
Betragtning, der utvivlsom t havde meget p aa sig.
Den 4/7 1815 blev P lakaten af 26/s 1812 udvidet til sam t
lige Købstæder, der havde Haandvæ rkslav; der blev saa-
ledes nu ogsaa i visse Fag i P rovinserne forlang t Mester
stykke for at opnaa Borgerskab som F rim ester1). S am ti
dig reguleredes Forho ldet overfor Landhaandvæ rkerne,
idet det ved Rescript af X 1816 bekendtgjordes, at de
skulde have Overøvrighedens T illadelse til a t etablere sig,
og at der ikke m aatte gives en saadan til flere, end D i
striktets Tarv fordrede. L andhaandvæ rkerne m aatte ikke
arbejde for Købstadsbeboere, men kun falholde deres
Varer p aa M arkederne2).
*) Tillige blev der nedsat Kommissioner til at bedømme Svende
prøven. I disse havde en Magistratsperson Sæde. Medlemmet fra
Akademiet var ved Rescript af 27A 1813 gledet ud undtagen i de Fag,
hvor Akademiet var med at bedømme Mesterprøven.
2) Denne Bestemmelse gjaldt dog ikke Væverne, der beholdt deres
Privilegier af
10/s
1797 til at arbejde for Købstædernes Indbyggere.