137 / 633
Staten og Lavene
127
sig, fordi de fand t, at han bu rde hjælpes fra Lavets Side.
Denne Interesse for de sociale Opgaver spillede en meget
betydelig Rolle for mange, der ellers var imod Lavsvæse
net. I den sociale Omsorg saa m an et saa stort Gode,
at m an alene af den Grund ønskede Lavene opretholdt,
om end i betydelig modificeret Skikkelse.
Allerede i 1830’erne begyndte man dog igen at give
den stø rre D rift Indrømm elser, idet m an 8/5 1833 op
hævede Bestemmelsen om, at Svendene i Fabrikslavene
kun m aatte arbejde paa Mestrenes Værksteder. Overfor
Industrien blæste der ogsaa en gunstigere Vind, og denne
havde betydelig større Muligheder end tidligere at a r
bejde under. Deflationen var nu gennemført, Industrien
kunde kalkulere p aa Basis af en stabil Valuta, hvilket
selvfølgelig var en stor Fordel. Men hertil kom, at Af
sæ tningsmulighederne var blevet betydelig bedre, idet
Husfliden var i stærk Tilbagegang og Bonden en langt
bedre Kunde end tidligere, ogsaa fordi de stigende Priser
paa L andb rug sp roduk ter gav ham flere Penge mellem
Hænder.
Med de bedre Kaar for Industrien og de større, nu ofte
, m askinelt drevne Haandvæ rksbrug, blev Lavene og Kor
porationerne atter gjort til Genstand for stærk Kritik.
Navnlig for de større Byer var de Baand, som gennem
Lavene lagdes p aa Næ ringsfriheden meget generende, og
det Synspunkt, at det var meningsløst at opretholde dem,
trængte sig nu stærkere frem i Hovedstadens Styrelse.
1839 rejstes Spørgsmaalet af Kommunalbestyrelsen, og
der blev af Kancelliet nedsat en Kommission til at u nd er
kaste Sagen en indgaaende Undersøgelse. Det udtaltes i
den Anledning, at m an var k lar over, at den bestaaende
Lavsfo rfatn ing hindrede en k raftig Udvikling af det indu
strielle og kommercielle Liv. Det er forstaaeligt, at
Spørgsmaalet fø rst rejstes i København, hvor Lavsvæse
net var k raftig st gennemført. Antallet af Medlemmerne