140 / 633
130
Staten og Lavene
sikkert under Indflydelse heraf, at Komm issionsbetænk
ningen af 1847 blev saa lidet revolutionerende. Dens vig
tigste Forslag gik nd paa, at Svende, som havde a rb e j
det 8 Aar, skulde have Ret til at være F rim estre. F o r
holdene i Udlandet fristede heller ikke til alt for ra d i
kale Eksperim enter. I P reussen, hvor m an siden 1809
havde haft meget fri Næringsforhold indenfor Haand-
værket og Industrien , var m an siden 1845 atter slaaet
ind p aa en mere bunden Ordning. Med en vis Æ ng
stelse saa m an i Kancelliet og Kommerce-Kollegiet
paa den ubundne Næringsfrihed, og mange mente sik
kert som den kgl. F ab rikd irek tø r,
Rawert,
der ønskede
Lavsvæsenet bibeholdt, »men ikkun for saa vidt Fuskere
udeholdes og Fattigvæsenet befries fra at underho lde af
deres Medlemmer.« Rawert ønskede Prøvernes O p ret
holdelse, men let Adgang til at blive Mester og F o rskel
len mellem de beslægtede Lav ophævet. De skulde im id
lertid, fremhæver han meget stærkt, have Pligt til selv
at sørge for deres Fattige og Syge.1)
I det 19. Aarhundrede var det sociale Moment i Lavene
kommet til at spille en stedse større Rolle. F ryg ten for,
at de offentlige Forsorgsudg ifter skulde vokse stærkt,
hvis de ikke selv kunde hjælpe deres egne Medlem
mer, blev ikke m ind re i F y rre rn e og da navnlig efter
1846, da en meget h aa rd Dy rtid satte ind. Im idlertid
viste det sig, at T anken om gennem Lavene at undgaa
at lade Staten træde hjæ lpende til, ikke kunde realiseres.
Dyrtiden i 1853 fejede det sidste Haab bort, og Spørgs-
m aalet om deres sociale Opgaver skydes helt i Bag
grunden.
Men sam tidig hermed trængte Forstaaelsen af selve
Arbejderspørgsmaalet, Modsætningen mellem Kapital og
Arbejde, sig stadig klarere frem , uden dog at frem træde
i helt afk la ret Form . Dette viste sig tydeligt i hele den
9
Rawert:
Danmarks industrielle Forhold, p. 809.