126 / 633
116
Staten og Lavene
væ rkerforordningens Udstedelse var der løbet meget Vand
i S tranden. I 1797 var den nye Toldlov, som b ra t tog
Grunden bort under mange M anu fakturer, udkomm et, og
som saa ofte før kom den daarlige T id for disse til at
betyde en god for Lavene; det blev nu ikke i første Række
de store privilegerede M anufakturer, men derimod Lavs-
mestre, m an m aatte se hen til som betydende F ak to rer
i P roduktionen. Man stem te derfor Tonerne fra Kom
m issionens store Tid et P a r Grader ned. Denne havde a l
vorligt overvejet det hensigtsmæssige i helt at ophæve
Lavene, forøvrigt k ra ftig t provokeret af Snedkerlavet, der
i 1795 nægtede en Mester Optagelse. Kommissionen
stemplede den 7/8 samme Aar dette som en Forbrydelse,
der gik ud paa med overlagt Raad at trodse og modsætte
sig Kongens Bud, en Handling, der ikke burde taales i en
velordnet Stat, og som fo rtjen te den alvorligste og mest
eksemplariske Afstraffelse. Man henstillede derfo r til
Hans Majestæts Overvejelse, om m an ikke bu rde ophæve
denne Korporation.
Derom blev der im id lertid ikke Tale. H aand væ rk er
foro rdningen blev ikke det, som F lertallet af Komm is
sionens Medlemmer havde tæ nk t sig. Lavene havde i
Virkeligheden vundet k ra ftig Terræn over for den lavs
fjendtlige Kommission, hvilket gav sig Udslag i F o ro rd
ningen. I denne fastsloges det fri K ontraktfo rhold, saavel
hvad Løn som Opsigelsesfrist angik; var der ingen Kon
tra k t oprettet, skulde der gives 14 Dages Varsel af
begge P arter. Svendene fik T illadelse til at søge T jeneste
hos hvem de ønskede, og der blev paalag t Mestrene
betydelig større P ligter end hidtil overfor Svende og
Drenge. Opfyldte de dem ikke eller saboterede Svendene,
ifald t de Bødestraf, medens disse, hvis de sammen-
rottede sig mod en Mester, straffedes med Fængsel paa
Vand og Brød eller Hensættelse i Rasphuset. Gik de saa
vidt, at de forsøgte at forlede and re Lavs Svende, skulde