Staten og Lavene
113
reducerede, en for saavel Mestre som Svende rimelig Op
sigelsesfrist fastsat og Spørgsmaalet om Arbejdsløn over
ladt til Mestrenes og Svendenes frie Akkordering, hvil
ket sidste var i Overensstemmelse med Mestrenes Øn
sker1). Det begrundes blandt andet med, at en saadan
fast Takst kunde foraarsage Mangel paa Arbejdere.
Endelig beskæftigede Kommissionen sig indgaaende
med Spørgsmaalet om Tidepengene, som den ønskede b i
beholdt. Disse var af forskellig Størrelse i de enkelte Lav.
Foruden Tidepengene til Svendeladen gav Svendene i
nogle Lav et ekstra Tilskud ugentlig til en saakaldt Syge-
bøsse. Af disse Midler fik syge Svende et ugentligt Bidrag
paa 7 Mark, altsaa nogenlunde svarende til 50 pCt. af
Arbejdslønnen. Tilrejsende arbejdsløse Svende fik lige
ledes Understøttelse af Svendeladen, undertiden ogsaa af
Mesterladen, men Reglerne var vidt forskellige. I de al
lerfleste Fag maatte tilrejsende Svende, der fik Arbejde,
give Bidrag til Laden, og det samme var Tilfældet med
de lige udlærte Svende. I et enkelt Lav, Bundtmagernes,
var der overhovedet ingen Lade, men man ordnede sig
som man bedst kunde.
Kommissionen naaede lige at afgive sin Betænkning,
da store Uroligheder udbrød blandt Svendene i Køben
havn, hvor der paa dette Tidspunkt paa Grund af store
Byggeforetagender var forsamlet meget over tusinde
udenlandske Svende; cirka 25 pCt. af det samlede Antal.
Den 11. August 1794 var Situationen faretruende, og Re
geringen blev saa forskrækket, at den for at berolige Sin
dene nedsatte en Kommission samme Dag2). Det første,
1) Akterne findes i Danske Kancelli. Laugskommissionen af 1790
6/
2
. Det er karakteristisk, at Kommissionen ikke behandler f. Eks.
Slagter-, Bager- og Bryggerlavene, med den Begrundelse, at de ikke
hører til de egentlige Haandværkslav.
2)
Akterne findes i Rigsark. Danske Kancelli. Laugskommission af 1794
’Vs, Forhandlingsprotokol og Dokumenter til Forhandlingsprotokol.