120 / 633
110
Staten og Lavene
Stilling, efter at Prisstigningen i Danmark satte kraftigt ind
omkring 1560. Derimod lykkedes det de faglærte Haand-
værkere at følge med denne. Det er klart, at i den første
Del af den her omhandlede Periode, hvor man anglede
efter fremmed faglært Arbejdskraft, maatte man byde
den nogenlunde anstændige Kaar. For Perioden 1650—-
1750 foreligger Forholdet fuldt ud undersøgt1), de fag
lærte Arbejderes og Tyendets Løn fulgte nogenlunde
Prisbevægelsen, medens de ikke faglærte synes at være
kommet noget bagefter. I Tiden til omkring 1800 fulgte
de førstnævntes Løn sikkert ogsaa med de stigende P ri
ser. I 1760 angives den bedste Tømrersvend at tjene en
Dagløn paa 2 Mrk. om Sommeren og 24 Skilling om Vin
teren2), medens den i Aarene omkring 1800 var omkring
2
XA
—3 Mrk. om Sommeren og 2—2K Mrk. om Vinteren.
Stigningen i Varepriserne udgjorde i Aarene 1750— 1799
28 pCt.3), saa alle Forhold taget i Betragtning er Haand-
værkernes Løn fulgt med Prisstigningerne.
Disse Resultater er imidlertid ikke helt dækkende, fordi
de ikke tillige indeholder Undersøgelser over Industria r
bejdernes Lønforhold. Tager man dem med, er der alde
les ingen Tvivl om, at Arbejdslønnen taget som Helhed
under den merkantilistiske Periode er steget ganske be
tydeligt. Allerede under Christian den Fjerde hørte man
Klager over de høje Lønninger indenfor Manufakturerne.
Kongen befalede 1625 Silkekompagniets Styrelse, at den
efterhaanden skulde korte Daglønnen for Arbejderne, »ef
terdi vi erfarer, at I høj og fast ubillig Dagløn til Arbej
derne udgiver«4). Det var klart, at hele det merkantile
0
Axel Nielsen:
Dånische Preise 1650—1750 i Jahrbiicher für Na
tionaløkonomi und Statistik. 1906.
2) Rigsark. Div. Sager vedr. Fabriksvæsenet.
General Magasinet.
1738—80. Nr. 632. Skrivelse fra Fabriksdirektionen til Kommerce
Kollegiet.
3) Danmarks Statistik. III. 278.
4)
Oluf Nielsen :
Københavns Historie. IV. 317.