116 / 633
106
Staten og Lavene
Juni 1729 alle Slags Mestre Lov at nedsætte sig i Køben
havn »uden at have med Lavsmestrene at bestille« og
vinde Borgerskab uden videre Bekostning, naar Byen
var opbygt.
Den fordrede Dokumentation skulde overvaages af Ma
gistraten, og da denne var Lavene ikke saa lidt mere be-
vaagen end Kancelliet, betød det i Praksis ikke saa meget,
og der blev stadig uddelt Frimesterbevillinger. De Re
formerte havde i Følge deres Privilegier af 15. Maj 1747
Ret til øjeblikkelig Optagelse i Lavene, eller hvis de ikke
ønskede det, til med egne Hænder at arbejde som Fri-
mestre. Ved Fdg. af 3. Marts 1756, 23. April 1761 og
1. September 1762 reguleredes Omkostningerne ved Ind
trædelsen. Ved Fdg. 1761 udvidedes Frimesterskabet
derhen, at Frimestre kunde faa Bevilling til, hvis Ar
bejdets Beskaffenhed krævede det, at holde en Dreng
eller Haandlanger. Denne Forordning blev i det store og
hele fulgt, indtil Haandværkerforordningen af 1800 atter
udvidede Frimesterordningen paa Lavenes Bekostning.
Gennem det 18. Aarhundrede var Lavsinstitutionen sta
dig paa Retur, og jo mere den sank i Anseelse, desto mere
pukkede den paa sine Privilegier og opretholdt gamle stiv
nede Former, der hørte Fortiden til. Ved at begrænse
Tilgangen, at gøre Kredsen lille, søgte Mestrene at stampe
imod den økonomiske Udvikling, og bidrog derved under
den tiltagende Produktion selv til at gøre Lavene mere
betydningsløse.
Indtil det 18. Aarhundrede var de hovedsagelig be
grænset til København, Helsingør, Aalborg, Aarhus og
Odense, selv om enkelte af de andre Provinsbyer begyndte
at komme med. I mange Købstæder var det ikke muligt at
oprette saadanne, idet der kun var tre til fire Smaanrestre.
Den 25. Juni 1718 fik Københavns Magistrat Befaling til
at modtage de Mestre, der vilde i Lav, saafrem t de havde
gjort Mesterstykke i Odense eller andet Sted, »hvor Lav er«.