HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn2Række

Staten og Lavene

103

væve, af- og tiltagende, men langt fra ikke spundet ide

lig eller flittig, hvilket har været deres egen Skyld og

beroet paa deres egen fri Vilje«1). Paa Tekstilfabrikerne

arbejdede desuden »Frifolk« sammen med Lavssvende2).

Men ogsaa indenfor andre Brancher trængte de ikke fag

lærte sig ind, saaledes at man fik en ikke faglært Arbej

derstab indenfor Rammerne. Lavene i gammeldags Fo r

stand var nu faktisk helt opløst. Naar Lavsformerne sta

dig opretholdtes indenfor Fabrikslavene, skønt Modstan

den mod dem voksede stærkt i det 18. Aarhundrede,

skyldtes det sikkert den udenlandske Arbejdskraft, man

maatte regne med som et nødvendigt Supplement til den

danske for overhovedet at faa en Masseproduktion i Gang.

I Udlandet var Lavsvæsenet med alle dets Traditioner

stærkere end her, og saavel de fremmede Mestre som

Svende, der indforskreves, krævede Arbejdsvilkaar under

Lavsformer. Hertil kom vel, at Statsmagten mente at faa

cn bedre Kvalitet fremstillet, naar Lavene med deres Fag

prøver opretholdtes. Der fordredes derfor paa Manufak

turerne som Regel Lavsmestre til at staa som en Garanti

for Arbejdet, senere nøjedes man med faglærte Svende.

Den 14/t 1786 beordredes saaledes Entreprenører, der vilde

anlægge Tobaksfabriker, til at lade Lavsmestre forar

bejde Tobakkerne eller vælge Svende til at forestaa Ar

bejdet. Man holdt altsaa stadig paa Lavene, naar det

gjaldt om at oparbejde en Industri. Paa den anden Side

ophævedes et Par Lav, nemlig Strømpevæverlavet og Lin-

nedvæverlavet, sidstnævnte under den Form, at det blev det

forbudt at optage nye Lavsmestre1). For Strømpevævernes

Vedkommende anførtes som Grund Stridigheder mellem

Fabrikanter og Lavsmestrene, der trak det korteste Straa

*) Rigsarkivet. Danske Kancelli. Diverse Sager vedrørende Fabriks

væsen og Fabrikanter 1736— 1764. 22/4 1750.

2) Se Fdg. ls/7 1775.

8) Se Fdg. 20/s 1777 og 22/5 1785.