110 / 633
100
Staten og Lavene
gistraten1). Politikommissionen anbefalede at lade en
Svend, der havde tjent
6
Aar, slippe for Aaret som Mester
svend, men dette blev ikke gennemført.
Tekstilindustrien kunde særlig glæde sig over Regerin
gens Omsorg. Der oprettedes i 80’erne og 90’erne flere nye
Tekstilmanufakturer (Kniplinger, Uld, Klæde). De refor
merte fik udvidede Privilegier, særlig hvis de befattede
sig med Fremstillingen af Uld og Silkevarer2), og deres
Privilegier udstraktes til ogsaa at gælde andre Silkevæ
vere. Den middelalderlig prægede Modstand mod T ilhæn
gere af andet end Statens officielle Religion forsvandt
efterhaanden, overvundet af Erkendelse af kvalificeret
Arbejdskrafts Betydning for Produktionen. I T raad her
med gaves der i Slutningen af det 17. Aarhundrede en
Række Privilegier til jødiske Handlende og Haandvær-
kere, navnlig Tobaksspindere. 24/x 1705 fik fremmede
Haandværkere Lov til at nedsætte sig uden Lærebrev.
Dette staar i Forbindelse med den stadig voksende In te r
esse for Manufakturerne. Kort forinden var der givet dem
nye Privilegier; samme Aar oprettedes der en Halle i Kø
benhavn, og 1706 tog man fat paa Oprettelsen af Linned-
og Hamp-Manufakturer. Atter kom Lavenes Ophævelse
paa Tale, men ogsaa denne Gang nøjedes man med at
slaa saa meget til dem, at der blev Plads for de nye frem
mede Elementer. Tværtimod oprettede man i Forbindelse
med Hallen et nyt Vandtmagerlavet. Man var klar
over, at det ikke vilde lykkes at faa fremmede H aand
værkere ind i Landet, naar der ikke fandtes Lav, og man
opsatte derfor nogle Artikler for at »indlokke« udenland
ske Haandværksfolk. De indeholdt Bestemmelser, der
straks aabnede en fremmed Mester Adgang, men de bibe
holdt, at man for at blive Mester skulde have tjent som
J) Raadstue Arkiv. Politikomm issionens Resolutionsprotokol s%
1684.
2) Fdg.
16/4
1685.