107 / 633
Staten og Lavene
97
Borgmestre og Raad, maa bruge sin Haandtering uden
videre Antegnelse, naar han med Hensyn til Lærebrev,
Mesterstykke o. s. v. opfylder Politianordningen1).
Der var med andre Ord en næsten nøjagtig Gentagelse
af, hvad der skete ca. 60 Aar før under Christian den
Fjerde. For at gøre Ligheden endnu større udkom kort
efter den %> 1682 Forordningen om Haandværks-Svende
og Drenge. Den har en udpræget social Karakter og fast
slog de faa Rettigheder og mange Pligter, Svendene og
Drengene havde. Hensigten med den er ganske evident,
naar den fortæller, at vel ønsker Kronen af Hensyn til
Statens økonomiske Tarv at begrænse Lavenes Magt, men
paa den anden Side ikke, ved at berøve Mestrene deres
privilegerede Stilling i Forhold til Fagenes Arbejdere, at
skabe Betingelser for sociale Brydninger indenfor Haand-
værket. Den blev fremskyndet af Politikommissionen, »da
den allerhøjst er fornøden til Haandværkernes Rolighed
og Skik2).
Med Forordningen af
23/12
1681 fastslog Staten den
Kendsgerning, at Lavenes Stilling som eneste afgørende
økonomisk Fak tor indenfor Byproduktionen var brudt.
Efter 50 Aar Brydning var den nye økonomiske Drifts
form med Manufakturer, Monopoler og personlige Privi
legier blevet den anerkendte Sejrherre, medens Lavene
maatte bide i Græsset, knust af den Udvikling, af hvilken
Kronens synlige Initiativ kun er et tro Spejlbillede. Regu
leringen af Driftsformerne indenfor Haandværk og Indu
stri gik nu helt over til Staten, og det ikke alene i Teori,
men ogsaa i Praksis. De kameralistiske Læresætninger,
') C.
Nijrop
er i sin, paa indgaaende Arkivstudier byggede, Under
søgelse i Den danske Enevoldsmagt og Lavene kommet til et negativt
Resultat, fordi han ikke har haft Blik for Lavspolitikens Forbindelse
med den øvrige økonomiske Politik.
2) Raadstue Arkiv. Politikomm issionens Resolutionsprotokol
aU
168 2
.