106 / 633
9 6
Staten og Lavene
skulde forordne »undertiden een, undertiden en anden«
til at overvære denne.
Baggrunden for dette nye Fremstød mod Lavene var
den atter opblomstrende Manufakturpolitik, saaledes som
den nu optræder i Fdg.
31/12
1668 om Forbud paa Varer
a f Fløjl, Silke og Gyldenstykke, i Fdg. af 8/x og
16/4
1681
om »Privilegier for dem, som Manufakturer vil indrette«,
og »Om Commerciens og Navigationens Fremme«. I
Forordningen om Manufakturerne meddeltes, at Kongen
vilde lade oprette Uld- og Silkemanufakturer i København
og andre Steder. »Eftersom behændige Mestere,« siger
Forordningen, »i de beste Manufacturer saavel som
Svende, Spindere, Farvere og andre Folk, som til dette
Værk fornøden gøres og derom Videnskab kunde have,
vil S t ø r s t e d e l e n f r a f r e m m e d e S t æ d e r forskri
ves, saa skal de, som sig i saa Maade her ind i Rigerne
og Landene vil begive, nyde Frihed for Tolden af deres
Boeskab, Redskab og alle andre til Verkets Fortsettelse
fornødne Instrumenter«. Der lovedes disse Haandværkere
S Aars Fritagelse for Grundskat og personel Tynge,
Toldbeskyttelse og andre Friheder. Forordningen om
Commerciens Fremme siger blandt andet: Paa det Kiøb-
stæd Næringen kan desbedre fra Landnæringen separe
res, skal alle Haandværksmænd, som noget Haandværk
have lært og deraf sig agte at ernære, flytte ind i Købstæ
derne, undtagen de specielle Landsbyhaandværkere.
Disse to Forordninger nødvendiggjorde saa at sige F o r
ordningen om Lavene af
23
/i
2
1681. Oprettelsen af nye
Manufakturer, Indkaldelse af Haandværkere fra Udlan
det og fra Landsbyerne vilde overhovedet ikke have væ
ret mulig, hvis man ikke havde slaaet paa Lavene. De
giver Forklaringen paa Kronens Lavspolitik, de nye
Artikler, saa godt som alle Lavene fik i Firserne, og Be
stemmelsen i Christian den Femtes Danske Lov’s Tredie
Bog 7. Kapitel om, at den, hvis Navn er optegnet hos